Jeg er syg og trist – har Gud forladt mig?
Kære Orla Lindskov
På grund af min ulykkelige situation vil jeg nu skrive til dig i håb om hjælp.
Jeg er syg og befinder mig i en pinlig afmagt på grund af min sygdom.
Du må godt tage mit brev med anonymt. Jeg vil helst ikke komme nærmere ind på min sygdom, da jeg ikke ønsker at blive genkendt. Men jeg er en mand i fyrrerne.
Jeg kæmper med en trist mat-hed. Og jeg kan mærke, at den mathed lægger sig ind over mit gudsforhold.
Lysten til at bede er ind imellem helt borte. På samme måde er det med min lyst til at læse i Guds ord. Jeg føler det, som om en mørk, død hånd har lagt sig ind over mig.
Når jeg sammenligner med, hvordan jeg havde det før med mig selv og med min Frelser, så bliver jeg inderligt bedrøvet.
Jeg føler, at det hele er, som om noget ondt har vendt sig imod mig.
Hvor er Gud, hvor er Jesus. Har de forladt mig? Har jeg gjort noget galt?
Jeg føler ingen glæde mere. Det startede i vinter, og jeg har siden ventet på, at alt skulle blive som før. Men det er ikke sket. Min afmagt og følelsen af at være forladt af Gud er der stadig.
Før kunne jeg godt opleve glæde, selv om jeg var syg. Men det er slut nu.
Før kunne jeg også opleve varme følelser overfor Gud og overfor frelsen fra Golgata. Men det er også slut nu.
Ikke engang overfor alle mine gode venner fra menigheden føler jeg noget. De er alle blevet så ligegyldige for mig. Det gælder også min egen familie. Jeg skammer mig meget over det. Det gør mig dybt ulykkelig.
Jeg håber, du forstår, hvorfor jeg beder dig om forbøn. Jeg håber inderligt at komme tilbage til mig selv, som jeg var før. Lige nu kan jeg slet ikke finde mig selv eller genkende mig selv.
Jeg beder om din forbøn, da jeg inderst inde føler, at der er en vej ud for mig.
Tak for at jeg kunne sende dette brev til dig og tak for din forbøn.
Venlig hilsen
En ulykkelig bror i Herren.
Mange kender tider med ’sjælens vintermørke’
Kære ulykkelige bror i Herren
At Gud skulle have forladt dig, fordi du har gjort noget forkert?
– Sådan tror jeg ikke, det hænger sammen.
Men den tanke kan melde sig hos kristne, der oplever det, du oplever: – afmagt, mathed, depression og følelsen af Guds-forladthed. Det kan give fordømmelse. Og fordømmeren, altså djævelen, han prøver så at bilde dig ind, at dit mørke skyldes, at du har gjort noget forkert.
Den fordømmelse kommer næsten hver gang, kristne møder modgang. Jeg derimod vil kalde det, du oplever for ”Sjælens vintermørke dage.”
Sjælens vintermørke
Det udtryk har jeg fundet hos den norske lutherske biskop Eivind Berggrav. Han blev kendt for sin stærke modstand mod den nazistiske besættelse under anden Verdenskrig. Han havde det ofte forfærdeligt.
”Sjælens vintermørke dage” kan skyldes legemet. Det gør det nok i mange tilfælde. Altså på grund af den svækkelse og mathed, som følger med sygdommen.
Men det kan også skyldes, at Gud har trukket sig tilbage for en tid. Sådan oplevede mange af de gamle, prøvede tros-kæmpere det. De vidste, at mørket kunne skyldes sygdom. Men de vidste også, at det ikke altid kun skyldtes sygdom. Det kunne nemlig også skyldes, at Gud trak sig bort fra et menneske for en tid. Altså som en prøve på vores tro til styrkelse af vores tro.
De gamle tros-kæmper gav de mørke dage mange forskellige navne. De havde alle prøvet det.
Ørkentider og Tørketider
Thomas à Kempis kaldte de mørke dage for ørken-tider. Luther kaldte dem for kolde tider. Den gamle biskop over Sjælland, Hans Martensen, kaldte dem for tørke-tider.
Men hvad enten nu dine mørke dage skyldes din sygdom eller det at Gud for en tid har trukket sig tilbage fra dig, eller begge dele, så skal du jo igennem de dage. Se dem som en ventetid.
Ventetider har der for de kristne været mange af i Guds riges historie. Og der kommer stadig ventetider til kristne som dig, også i dag.
Tænk på, hvor ofte vi finder udtryk i Bibelen i retning af ”Gud, vi venter på dig”. Tænk også på den salme, Brorson skrev i en personlig og åndelig svær tid: –
”Her vil ties, her vil bies. Her vil bies, mit svage sind,” – men så kommer ordene til opmuntring: –
”Vist skal vi hente, kun ved at vente, kun ved at vente vor sommer ind.”
Den førnævnte norske biskop Berggrav skriver i stil med Brorson:
– ”Så skal dit lys igen opgå, og solen skinne efter nattens skygge.”
Kære bror i Herren, bliv ikke fortvivlet over din afmagt og mat-hed. Du er i Guds hænder, hvad enten du føler det eller ej.
Og stol så i øvrigt på Jesu ord ”om en liden stund skal I atter se mig”. – De ord er også til dig.
At du atter må opleve Jesu lys og varme i dit liv og i dit hjerte, det skal være min bøn for dig.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov
