Hent danske kvinder og børn hjem fra Syrien, hvis de fortryder

Af Iben Thranholm Cand. teol., journalist og samfundsdebattør

De sidste uger har debatten om hvorvidt 19 danske børn og deres mødre, der sidder i fangelejre i Syrien, skal have lov at komme hjem til Danmark, sat mange sind i kog.

Regeringen er presset fra alle sider. Både af støttepartierne, der afviser en løsning, der ikke får børnene hjem, og blå blok, der ligesom statsminister Mette Frederiksen mener, at kvinderne aktivt har valgt Danmark fra ved at slutte sig til den ulovlige terrorbevægelse Islamisk Stat og derfor aldrig mere bør sætte foden på dansk jord.

Det store pres fra støttepartierne har gjort, at statsminister Mette nu overvejer at hjælpe de danske børn i lejrene af humanitære årsager, men hun vil ikke garantere, at børnene kommer hjem til Danmark. Og skulle de komme hjem, bliver det uden mødrene.

Det er mange gode grunde til nægte de kvinder, der har været en del af Islamisk Stat, at komme tilbage til Danmark. Terrorbevægelsen bekæmper Danmark og har begået en lang række grusomheder. Men hvad nu, hvis kvinderne har fortrudt bitterligt?

Da DR’s Puk Damsgaard besøgte syv af de danske kvinder i lejrene, fortalte de, at rejsen til Syrien var en fejl. At de faktisk ville ud af kalifatet, næsten så snart de ankom dertil, men at det var forbudt at forlade kalifatet.

De havde også hørt, at det var farligt at flygte. At de ville blive voldtaget og sendt tilbage til IS-territorium, hvis de mødte de lokale styrker. Og da krigen mod IS var en realitet, blev det dyrt og livsfarligt at lade sig smugle ud.

Hvis kvinderne oprigtigt fortryder og tager afstand fra, hvad de har gjort, og er villige til at gøre en vis form for bod overfor det danske samfund, bør de hentes hjem.

Desværre er vi ved at udvikle en kultur, hvor tilgivelse ikke er en mulighed, hvis man har begået en fejl.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Den tidligere imam og muslim Ahmed Akkari, der sendte Danmark ud i Muhammedkrisen ved at vise tegningerne frem i Mellemøsten, har aldrig opnået tilgivelse, selvom han har undskyldt, lavet offentlige skriftemål og skrevet åbenhjertige bøger om sine fejltagelser som fundamentalistisk muslim. Han er tålt, men ikke tilgivet.

Det samme gælder for de mænd, der har fået en #metoo-sag på halsen, som fx De Radikales tidligere leder Morten Østergaard, tidligere overborgmester Frank Jensen og tv-vært Jes Dorph-Petersen.

Der er ingen nåde. De er ude i kulden. Hvor mange udstødes ikke på de sociale medier, fordi de skriver en forkert sætning et øjeblik, hvor de ikke tænker sig om?


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Det allermest menneskelige er at fejle. Hvad kristen tro har givet os, er, at det kan der rådes bod på. Alt kan genoprettes med en oprigtig undskyldning. Anger. Sådan er det ikke længere i den postkristne kultur.

Her er det hjertets hårdhed, kulde og udstødelse, som hersker. Vi skal ikke tilgive i blinde, men den, som angrer af hjertet, skal have en ny chance. De kvinder i Syrien, som gør det, skal hentes hjem. Det er storheden i den kristne kultur.