Dronningen indtog igen Sønderjylland 101 år efter sin farfar
Men der blev ikke tid til at knæle i Tyrstrup Kirke og sige tak, som Christian X gjorde, for Dronningen skulle til gudstjeneste i Domkirken.

Der gik et sug gennem de inviterede gæster, da Dronningen sammen med Kronprins Frederik og prins Christian i karet kørte gennem en nyfortolket æresport ved Den Gamle Grænsekro nord for Christiansfeld søndag.

