Nicki Rogers

Karakter: 10Da jeg så coveret til Nicki Rogers’ debut album ”Colourscheme”, slog det mig, at hun var en anelse „kalk-knæet“ – måske var det de hvide countrystøvler, der gjorde udslaget. Netop disse hvide støvler bevirkede, at jeg var en smule betænkelig – en forårsdag, imellem et bleskift og den økologiske hirsegrød, smed jeg Colourscheme på. Ud over nogle få country undertoner på det første nummer Good Lord formåede de resterende 11 numre inkl. bonustracket To Him at vride sig løs af disse ”Dolly” tendenser og endte rent faktisk med at imponere en vinterbleg husmor.
Hvis du er til lidt R&B Pop, vil du helt sikkert genkende hendes fregnede ansigt, idet hun var en del af pigegruppen Shine i sin spæde ungdom. Hun har som så mange andre valgt at gå solo, og det er hun sluppet ret godt fra. Frk. Rogers har selv skrevet alle teksterne. Lidt klaver bliver det da også til på nummeret On my knees, og det går igen på flere af de stille numre.
Teksterne er meget forskellige, nogle tilbedende, nogle filosofiske, andre tvivlende, men håbefulde. Stilen tenderer hen ad Folk Rock/Akustisk Rock (siger man). Ingen af delene yder hende fuld retfærdighed, da denne cd‘s styrke ligger i at være alt andet end monoton. Cd‘en har en fed autentisk lyd, og hendes tekster kan ikke undgå at rumstere lidt i hovedet ved næste bleskift.
Colourscheme må derfor siges at være mere end lovende for en debut udgivelse, og om det er varmegraderne eller synet af de mange anemoner i skovkanten, der er medvirkende til, at jeg giver et overstadigt 10 tal.
Du kan tage en lytter på www.nickirogers.com.uk