Faret vild i Frankrig
I august var vi i Frankrig. Vi havde kun én nøgle til værelset. Vi boede helt ned til stranden i et feriebolig-kompleks med plads til 40.000 mennesker. Og der var strand på begge sider.
Jeg tror, det var vores anden aften. Jeg gik hjem før Brian. Vi havde aftalt, at han bare skulle ringe, så ville jeg enten komme ned og lukke op eller hente ham, der hvor jeg havde forladt ham. For jeg kunne sagtens finde det.
Ved et-tiden ringede Brian og sagde, at han anede ikke, hvor han var. Han havde gået på stranden den ene vej og så den anden vej og frem og tilbage, og der var ikke noget, der for ham var genkendeligt.
Vi snakkede sammen flere gange i telefonen. Jeg spurgte, om han kunne kende dit og dat, men der var kun strand. Til sidst var han næsten desperat, for han havde ikke mere strøm på telefonen.
Jeg foreslog ham at tage et screenshot og sende til mig, for så kunne jeg se, hvor han var i forhold til hvor jeg befandt mig – men så løb hans telefon tør for strøm.
Jeg ringede flere gange i håb om, at han have mødt nogen, som kunne hjælpe med lidt opladning. Jeg gik ud på vores terrasse, for måske kunne jeg se Brian gå nede på stranden. Pludselig så jeg en mand, der er på afstand havde det samme tøj på som Brian.
Jeg kaldte og kaldte. Manden kiggede, men det virkede ikke, som om det var Brian. Da han forsvandt bag et hus og ikke kom ud på den anden side, besluttede jeg mig for at løbe ned fra 4. sal for at se, om det var ham. Hvilket det ikke var…
Jeg tog bilen, men det var håbløst, for jeg kunne ikke køre på stranden. Jeg sagde: ”Gud! Nu må du simpelthen hjælpe mig med at finde Brian, for det her kan jeg ikke selv.”
Ved en rundkørsel ville bilen ligesom køre ud at én vej, selv om jeg vidste, at stranden lå i en anden retning. Jeg tænkte: Det er overhovedet ikke logisk, for det er væk fra stranden, og Brian havde sagt, at han gik nede på stranden. Men for enden af den vej stod Brian…!
Vi takkede begge Gud, fordi jeg fandt Brian i løbet af kort tid. Brian var iskold af at have gået rundt og rundt på stranden, og han var så glad og lettet over at være fundet.
