Kain og Abel

”Da spurgte Herren Kain: ”Hvor er din bror Abel?” Kain svarede: – Det ved jeg ikke. Skal jeg vogte min bror?”
1. Mos. 4, 9

Der kunne skrives meget om Kains forbrydelse. At slå sin bror ihjel er noget af en ugerning, også selv om enhver, der har en lillebror eller en lillesøster, ved, hvor ufattelig irriterende sådan en kan være. Tilsyneladende var det misundelse, der drev Kain, og han lod ikke til at angre det i udtalt grad.
Gud kommer så til ham og spørger, hvor hans bror er. Læg mærke til, at Kain faktisk får mulighed for at svare. Han kunne være faldet på knæ, have råbt til Gud, at han var så frygtelig ked af det, eller at han overhovedet ikke var ked af det, Abel fortjente det. Han kunne have sagt så meget, men han gjorde det ikke. Han serverer derimod en flabethed ved at spørge: ”Skal jeg vogte min bror?”
Og man fornemmer Guds sorg og vrede. ”Hvad er det, du har gjort?” siger han. ”Din brors blod råber til mig fra jorden” – hvorefter han fælder dommen: at Kain fra nu af skal være fredløs og flygtning.
Der er, synes jeg, mange spændende forhold her i beretningen. For det første kunne det være interessant at vide, hvad der ville være sket, hvis Kain i stedet for at være flabet virkelig havde fortrudt og havde bedt Gud om tilgivelse. Og så er der svaret på det spørgsmål, Kain stiller, men som Gud slet ikke besvarer: Om han skal vogte sin bror?
Men mere end noget andet er der spørgsmålet om, hvad der kunne få Kain til at slå sin bror ihjel. Han var misundelig på sin bror, fordi Gud tog imod Abels offergave, derfor slog han ham ihjel, men havde han forestillet sig, at Gud ikke opdagede det? Eller at Gud bare ville se igennem fingre med det skete? Formentlig ingen af delene. Kain kendte Gud, Gud taler endda direkte til ham både før og efter ugerningen, så det er ikke dér, skoen trykker.
Helt ærligt: Jeg synes ikke, at Kains forbrydelse rigtig kan forklares … i hvert fald ikke på anden måde, end at skønt Kain kendte Gud og vidste, at det var forkert, så gjorde han det alligevel. Han syndede imod Gud. Præcis som mennesket har gjort lige siden. Nogle gange slår vi ihjel, andre gange er det, vi gør, knap så voldsomt.
Og da kan det ske, at Gud kommer til os; han minder os om noget, vi har gjort, og giver os mulighed for at angre. Hvad svarer vi? Hvad svarer du?