Problematisk bog om samtaler med Gud

I bogen ”Frihedens dagbog. Samtaler med Gud” fortæller Mark Holloway, hvordan han mener, at han og Gud taler sammen.

Midt i en stor livskrise oplever forfatteren, at Gud pludselig meget konkret begynder at samtale med ham.

I lang tid forstår han det som en sag mellem ham og Gud – og her burde det nok være forblevet. Men flere og flere af hans venner opfordrer ham til at udgive samtalerne. ”Frihedens dagbog” er et resultat af det.

At anmelde en bog, der påberåber sig at være Guds direkte tale, er ikke let. Enhver anden åndelig bog må forfatteren selv stå på mål for.

Men hvad, hvis forfatteren udgiver bogen som værende ord talt af Gud? Så anmelder og kritiserer man jo ikke kun forfatteren, men Gud selv – eller gør man?

En anmelders vurdering

Jeg vælger at kaste al forsigtighed overbord og efterfølgende lader det være op til læseren, hvorvidt eller i hvor høj grad forfatterens ord virkelig også er ord fra Gud. Her kommer blot min vurdering:

Jeg må indrømme, at jeg trosmæssigt var ret uberørt af bogen. Faktisk kedede jeg mig og syntes ind imellem, at bogen var decideret underlig.

Gang på gang undrede jeg mig over, om Gud virkelig ville formulere sig, som det bliver fremstillet i bogen.

Det var imidlertid ikke nok til, at jeg kunne dømme ordene ude som tale fra Gud, da Gud møder den enkelte, hvor han er og taler i et sprog, som modtageren forstår.

Hvis det er det, der er tilfældet her, har forfatteren imidlertid en noget banal tankegang.

Det gælder bl.a., når Gud sammenligner den tid, forfatteren venter på svar fra ham, med en tid, hvor Gud forbereder en lækker vaffelis til ham. Denne scene bliver nærmest kvalm.

Problematiske udlægninger

Men der, hvor det for alvor bliver problematisk, er når Gud kommer med udlægninger af sit eget ord, Bibelen, som ikke virker sunde.

Selve det faktum, at Gud hele tiden i bogen henviser til Bibelens ord er dog betryggende, da enhver åbenbaring netop skal bedømmes ud fra, hvorvidt det stemmer overens med Bibelen. Men det er også her, jeg synes forfatteren roder sig ud i problemer.

Det gælder bl.a., når Gud skulle have sagt til ham, at han skal gøre Bibelens ord til sine egne fx ved at omskrive Johs. kap. 1 til: ”I begyndelsen (af Marks dag) var (Marks) Ord og (Marks) Ord var hos Gud” (s. 66).

Der er i det hele taget en for stor ”ligeværdighed” mellem Gud og mennesket i bogen. Skellet mellem skaber og skabning er næsten udvisket.

Til andre tider synes bogen at tale direkte imod Bibelens ord, som fx når det påstås, at mørket er på tilbagegang.

Dette stemmer ikke med Jesu ord om, at ondskaben vil tage til frem mod hans genkomst.

Forvirring – et faresignal

Endelig indledes bogen med nogle betragtninger om universet, der nærmer sig en guddommeliggørelse af universet, som bl.a. når Gud siger: ”Verden ´er mig´” (s. 32).

Nok er det skrevet i citationstegn, men problemet her og mange andre steder i bogen er, at det netop er så ”uldent”, at man kan blive i tvivl om, hvad der egentlig menes.

Det kan med en stor portion god vilje læses, så det bliver indenfor en kristen trosramme. Da andre steder endvidere virker helt ”efter bogen”, kan læseren blive forvirret. Netop denne forvirring er imidlertid et faresignal.

Men vurder selv, eller endnu bedre – vælg at bruge tiden på en anden bog.

Mark Holloway:
Frihedens Dagbog. 335 sider. Vejl. Salgspris 199 kr.
Forlaget Kingdom Builder