Over 5000 ukrainske jøder på flugt strandet i Moldova

Tre busser med børn fra et jødisk børnehjem og to busser med ældre fra Ukraine er blandt de jødiske flygtninge, der er strandet i Moldova. Foto: Feed Israel.

NGO’en Feed Israel, hvis hovedformål er at yde humanitær hjælp i Israel, er netop nu involveret i et stærre hjælpearbejde blandt ukrainske jøder i Moldova. Flygtningene er strandet på vej til Israel, fordi lufthavnen er lukket.

For øjeblikket har medlemmerne af Modovas jødiske samfund givet husly til over 5000 israelere og andre medlemmer af det jødiske samfund fra Ukraine. Men selv israelske statsborgere sidder fast i Moldova, fordi lufthavnen er lukket, og flygtningene mangler nærmest alt, skrev David Segal fra Feed Israel. Og flygtningestrømmen fortsætter:

”I mellemtiden fortsætter indstrømningen af flygtninge. Tre busser ankom fra et ukrainsk jødisk børnehjem tidligere i dag, fyldt med børn, der søger asyl, og to busser med ældre kom fra den lokale Chesed-organisation. Lige nu venter vi, at hundreder af nye jødiske/israelske flygtninge vil ankomme i løbet af natten eller i morgen. Desværre har de fleste af dem slet ikke været forberedt på at flygte fra Ukraine, og de har ikke midler til at dække egne behov. De har brug for husly, mad, vand og medicin til den kommende uge,” skrev Davis Segal den 28. februar med opfordring til at støtte Feed Israels arbejde blandt de mange jødiske flygtninge i Moldova.