Påske – Pesach og Easter

Påsken har været over os, og selvom jeg holder af sæsonen med guld, røgelse og myrraskær, så kan sol, lammesteg og træknopper også noget guddommeligt. Mens ankomsten af Jesusbarnet annoncerede gnisten i mørket, blev det med påskelammet til et ildhav. Og dette ildhav tænder det lille lys vi har, da Han er med os alle dage.

Højtiden varer som bekendt til pinse, hvor Talsmanden kom til os, og tunger kom på gled. Så jeg tillader mig selv at komme med nogle betragtninger angående førstnævnte: påsken.

I 4. Mosebog kapitel 21 er der en umiddelbar pudsig beretning. Israelitterne vandrer i ørkenen. De gør oprør imod Herren, og han sender giftslanger imod dem. Da siger Gud til Moses, at han skal lave en slange af kobber og hænge den på en stang. Dem der ser hen på den, vil leve, selvom de bliver bidt.

Den opmærksomme læser vil studse over det særprægede: hvorfor se hen på en slange for at undgå at dø af slangebid? Men man kunne også spørge: hvorfor se hen på den lidende for at undgå at dø af lidelsen? I Johannes Evangeliet kapitel 3 siger Jesus:

”Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes”. En klar parallel. Lidelserne (bid fra slangerne) har altid været en del af menneskets liv. Men Gud har givet os nåde til at overkomme det igennem korsets mysterium; igennem korsets linse, om man vil. For ved at se hen på ham og med ham, se længe og se ægte, kan vi finde heling igennem hans sår og hans ord, som en sagte susen, der formår at bringe dødbringende pile ud af kurs. På grund af hans lidelse finder vi håb – fordi vi ved, hvad der skete på tredjedagen.

Det danske ord for påske kommer af det hebraiske ord pesach og betyder ”forbigang”. Det refererer til beretningen i Bibelen om dødsenglen, der gik forbi de huse, hvor dørstolperne var smurt med blod fra lam. Og imens at døden var og er en nødvendig del af påsken, finder jeg det passende at slutte af med den livsglade engelske oversættelse af påske, Easter.

Easter synes at referere direkte til opstandelsen – ordet er urgermansk for ”morgenrøde, øst” – og i østen stiger solen op spreder guld på sky. Så se op, kære læser, og erfar hvor din hjælp kommer fra. Eller sagt på en anden måde:
”I verden har I trængsler, men vær frimodige, for jeg har overvundet verden”