Hvad gør I med børn, der overlever en abort?

Hvis børn bliver født for tidligt, gør man alt for at redde deres liv. I nogle lande behandler man børn, som er født så tidligt som i uge 21, påpeger børnelæge Ola Didrik Saugstad.

– Det, vi nu ser for vore øjne, er desværre en civilisation, som går i fuldstændig opløsning.

Sådan siger pensioneret professor og børnelæge Ola Didrik Saugstad, som ifølge Norge Idag.no netop har sendt et åbent brev til Verdenssundhedsorganisationen WHO med spørgsmålet: ”Hvad vil I gøre med børn, som overlever en ”mislykket” abort?” Baggrunden er, at WHO i marts 2022 udgav retningslinjer, hvor alle grænser for abort blev ophævet, så indgrebet kan foretages helt frem til termin.

Det er nu tredje gang, at Ola Didrik Saugstad har henvendt sig direkte til WHO, med blandt andet dette spørgsmål. Men hver gang har de ignoreret henvendelsen og undladt at svare, skriver Norge Idag.

– Civilisationen går i opløsning, siger den norske børnelæge Ola Didrik Saugstad, som nu udfordrer WHO’s nyeste abortanbefalinger.

WHO’s folkemord

Den 19. august bragte avisen Korsets Seier et debatindlæg af Ola Didrik Saugstad under overskriften: ”Et moderne folkemord på vegne af WHO”. Ola Saugstad siger til Norge IDAG, at flere kvindesagsforkæmpere i den venstreorienterede avis Klassekampen denne sommer har udtalt ønske om yderligere liberalisering af norsk abortlovgivning.

Grotesk abortlovgivning

– New Zealand vedtog i sommer en helt grotesk abortlov, hvor raske fostre skal kunne aborteres helt frem til termin, det vil dermed sige frem til en naturlig fødsel, fortæller Saugstad. WHO er fremkommet med et lignende forslag, hvor alle øvre grænser for abort skal fjernes, og der heller ikke skal være noget nævn eller andet, der kan forsinke processen.

Brevet til WHO

Saugstad fortæller, at han personligt sendte et brev til WHO, hvor han har bedt om svar på to spørgsmål knyttet til abort. Det første spørgsmål er, om WHO virkelig ønsker, at der ikke skal findes grænser, og det andet er spørgsmålet om, hvad de ønsker, der skal ske med dem, der overlever en provokeret abort.

Saugstad har 40 år erfaring som børnelæge og har skrevet en bog til forældre med for tidligt fødte børn.

– På det første spørgsmål fik jeg et vagt og uklart svar, mens jeg overhovedet ikke fik svar i det hele taget på mit andet spørgsmål. Dette sidste spørgsmål er både vigtigt og meget relevant for mig som børnelæge, med fokus på fosterets helse. I juli sendte jeg en email til WHO. Denne fik jeg heller ikke svar på. Derefter sendte jeg også en ny forespørgsel på mail, men denne blev også tydeligvis ignoreret fra WHO’s side.

Præmature børn

Børn, der er født før den 37. svangerskabsuge, betegnes præmature, og Saugstad fortæller om den indsats, der gøres for at behandle og redde disse for tidligt fødte børn:

– I Norge behandler vi præmaturer, altså for tidligt fødte børn, fra uge 23 i svangerskabet. I Sverige begynder behandlingen en uge tidligere, og i andre lande igen sker det allerede i uge 21. Når abortgrænserne rykkes, vil vi sandsynligvis få en øgning i antallet at børn, som overlever en abort. Men hvad WHO og parlamentarikerne i New Zealand vil gøre med disse børn, undlader de altså at svare på, fastslår Saugstad.

Når hjertet stadig slår

– Abortloven gælder selvfølgelig kun så længe, barnet befinder sig i mors mave. Efter en ”mislykket” abort, gælder den ikke længere. Efter en senabort slår barnets hjerte ofte en time eller to efter forløsningen, selv om det da har fået en sprøjte i hjertet, mens det var i mors mave.
Dette kan efter min mening bare beskrives som en grotesk handling, siger Saugstad, der selv har arbejdet med præmature børn gennem 40 år. Han mener ikke, at WHO har gennemtænkt, hvad senaborter indebærer.

Tilliden til WHO smuldrer

– WHO vil gerne fremstå som en organisation, der tager børnenes helbred alvorligt, men de mister her efter min mening meget af den tillid, de har haft, siger Saugstad. Han peger på, at WHO ofte bruger udtrykket ”reproduktiv helse”, og Kissingerrapporten, som blev præsenteret i 1984, lagde hovedvægt på spørgsmålet om, hvordan man kan begrænse befolkningsvæksten i den fattige del af verden.

Bio-kapitalisme

Saugstad nævner også, at vestlige politikere påvirker deres kolleger i fattige lande for at få indført en liberal abortlovgivning i disse lande.
Samtidig har den liberale abortlovgivning i Vesten ført til en lukrativ ”biokapitalisme”, hvor virksomheder har tjent millioner af kroner på at sælge friske og sunde embryoer.

Abort uden grænser

Saugstad mener, at aktivis-terne i fremtiden vil ophæve alle grænser for abort.

– I 70’erne og 80’erne handlede det om, hvorvidt kvinden selv skulle kunne bestemme, om hun ville være gravid eller ej, mens det nu handler om, hvilken type barn, kvinden ønsker. Denne ændring er sket nærmest ubemærket, i løbet af 40 år.

– Det, vi nu ser, er desværre en civilisation, som går i fuldstændig opløsning, konkluderer Ola Didrik Saugstad ifølge Norge Idag.