Inspiration i kristen spiritualitet
Inspirationsdage om spiritualitet og kristentro er blevet mødt af en overvældende interesse. 150 deltagere kommer til Grenaa den 19.-21. januar, mens 30-40 interesserede måtte tage plads på ventelisten. – Deltagerne kommer fra hele landet for at få tid til fordybelse og mulighed for at netværke, fortæller Projektkoordinator Anne Grethe Jørgensen. Igen i år kommer en bred kreds af meget erfarne præster og teologer og leder 11 forskellige workshops med emner, der spænder fra Diakoni og spiritualitet til Åndelig vejledning som kristen praksis før og nu.
En bred arrangørkreds står bag inspirationsdagene i Grenå: Folkekirke og Religionsmøde, Kirkefondet, Danske Kirkers Råd, Landsudvalget (Areopagos, Danmark), Folkekirkens Mission, Kirkefaglig Videreuddannelse samt IKON-Danmark. Læs mere på www.spiritualitet-kristentro.dk.
-nord