Mangler du tid?

Jeg sad for nyligt på mit kontor og arbejdede. Jeg havde en del at gøre og sad flere gange og skævede op til uret. Undrede mig over, at tiden tilsyneladende stod stille.

Da tid altid er en mangelvare for mig, kunne jeg mærke, hvordan skuldrene slappede af, fordi jeg tilsyneladende havde så god tid. Pludselig slog det dog mig, at det var, som om tiden ikke rigtigt flyttede sig. Ganske rigtigt, uret var gået i stå, og tiden var fortsat alligevel og klokken en hel del mere, end jeg havde regnet med.

Min tid, herunder planlægning og muligheden for at gå mine egne veje, har altid været noget af det sværeste for mig at give til Gud. Måske fordi tid for mig er mere dyrebart end meget andet og forbundet med frihed. Jeg har altid haft en stor frihedstrang, så det at overgive min tid helt konkret i Guds hænder er et stort trosskridt. Et skridt, jeg skal forny igen og igen, da jeg hurtigt falder i og går mine egne veje. Guds veje og logik er oftest helt anderledes end mine. Ofte er Guds tidsperspektiv også anderledes end mit. Et øjeblik for Gud kan vare flere år hos mig, eller et løfte om, at noget sker snart, er ikke nødvendigvis det samme for Gud som for mig.

I et samfund hvor man hele tiden er på vej, hele tiden skal redegøre for, hvad næste skridt i livet, karrieren eller lignende er, er det ekstra angstprovokerende at forlade sig på Guds tid. På Hans tidsperspektiv. Alligevel ville jeg aldrig have undværet det. Gud har gang på gang lagt ting til rette for mig at vandre i. Et balance-regnskab, jeg ikke kunne have planlagt bedre. Ofte har det set mærkeligt ud på forhånd. Fyldte uger, som afløses af stille uger. I det har det ofte vist sig, at sygdom, ekstra arbejde, en person om mig eller andet, der havde brug for noget ekstra, har været grunden til, at kalenderen i en periode skulle spærres. At travlheden hang sammen med en periode med et større overskud osv. Jeg tror, Gud ved bedst.

Når nytåret nærmer sig, har jeg altid ekstra mange tanker om tid. Det er, som om et årsskifte kalder på refleksion over, hvordan jeg bruger min tid. Mit forsæt er at bruge mere tid på at lytte til Gud stemme og vokse i overgivelse.

”Gud vil gå foran dig og være hos dig. Han vil aldrig svigte dig, og du skal ikke være bange”.
Femte Mosebog, kapitel 31, vers 8