Simon var ingen mønsterelev på sin efterskole

En lang række overnaturlige hændelser førte Simon Sahlholdt fra et destruktivt liv tilbage til den tro, han havde forkastet som teenager.

– Jeg har altid haft en tro på Gud. Mine forældre kom i en frikirke i Herning, og jeg havde mange gode oplevelser med Gud som barn. Men i teenage-årene begyndte jeg at kæmpe med mit selvværd, og det smittede negativt af på min tro. Under en GAF-lejr i Mariager tænkte jeg, at det hele var fake, indleder 32-årige Simon Sahlholdt.

Droppede ud af den kristne efterskole

– Jeg var derfor ikke særlig motiveret for at blive elev på PVE (nu: Mariager Efterskole), som mine forældre havde valgt for mig. Jeg ville hellere feste og hygge mig med mine ikke-kristne venner. Men jeg valgte at give skoleforløbet en chance. Som ugerne gik, blev min modvilje mod den kristne påvirkning på skolen kun større, og jeg var absolut ikke nogen mønsterelev, men snarere et problem for lærerne. Fire måneder inde i forløbet droppede jeg ud og rejste hjem til Midtjylland, fortæller han.

Mere og mere som den fortabte søn

Simons oprør var en stor sorg for forældrene, men det skulle ikke blive bedre de følgende år. Fest- og drukkulturen tog til. Som 18-årig blev han introduceret for stoffer.

– Det gik bedre med at styre alkoholen, når man tog lidt stoffer. Hver weekend tog jeg amfetamin og en form for ecstasy, og jeg havde meget fravær i skolen. Sådan levede jeg i flere år. Det hele blev efterhånden meget destruktivt, og jeg fik tildelt en psykolog. Men samtalerne hjalp mig ikke, og jeg følte mig dobbelt fordømt, fordi jeg jo godt vidste, at mine valg var helt forkerte.

Simons forældre skulle på en uges ferie i Sverige og spurgte, om han ville med. Han ville hellere blive i Danmark sammen med vennerne, var det svar, de fik. Men en dag kom han hjem i en trist og håbløs tilstand, og så besluttede han sig alligevel for at tage med.

”Læs i den!”

– Min mors bibel lå på sofabordet i den svenske hytte. ”Læs i den!” kom det flere gange til mig. I løbet af ferieugen læste jeg hele Gamle Testamente og så en film om Bibelens profetier. Jeg blev grebet af det, jeg læste og så, og jeg følte i mit hjerte, at det var sandt, fortæller Simon.
Der var tændt et lys, om end det var et blafrende lys.

Tilbage i Danmark faldt Simon ind i det gamle spor med de samme, gamle venner. Men nogle ting var anderledes. Han begyndte at tage dybe snakke med folk i festmiljøet. Han talte også med dem om Gud og gav dem svar ud fra Bibelen. Men selv levede han med et ben i to verdener, og de næste seks år læste han ikke i Bibelen.

– Jeg færdiggjorde min uddannelse med specialmøbler og fik et job, som jeg passede, selv om jeg stadig festede i weekenderne. Men nu begyndte jeg at lægge nogle sange fra min GAF-tid på mine playlister. Og Gud fortsatte med at kalde mig nærmere gennem en lang række oplevelser.

En drøm fra Gud

– I 23-års alderen havde jeg en meget speciel drøm: Jeg flygter fra nogle bevæbnede fjender og gemmer mig i en kasse med nogle huller. De diskuterer og taler højt. En af dem åbner kassen. Jeg kan se, at han er en god mand, og jeg føler mig tryg. De andre begynder at skyde på mig, men alle kuglerne preller af. Pludselig kommer der et stort lys, som blænder de onde, og jeg slipper væk. Jeg er ikke i tvivl om, at det var en drøm fra Gud, fortæller Simon.

Krise på krise

Kort tid efter mistede Simon sit arbejde, som var hans identitet. Og efter en masse løgn og bagtalelser gik hele hans vennekreds i opløsning. En nedtur med endnu flere stoffer begyndte, og situationen blev meget voldsom.

– Jeg tog hjem til mine forældre og var meget depressiv. Efter nogle dage begyndte jeg at tage bestik af mit liv og alle de dårlige ting, jeg havde gjort. Og så råbte jeg: ”Jesus, hjælp mig!”

Jesus svarer

– I det samme hørte jeg en hørlig stemme, der sagde: ”Simon, ryd op i dit liv, bliv døbt og følg mig. Så skal jeg gøre alle dine svagheder til styrker i dit liv!” Jeg mærkede en strøm af flydende kærlighed, og opfyldt af varme faldt jeg i søvn. Dagen efter sagde jeg til min mor: ”Mor, hvornår kan jeg blive døbt? Jeg skal døbes hurtigst muligt!”

– Vi talte med præsten i Herning Frikirke om en dåbsdato, og jeg begyndte at læse i Bibelen igen. Jeg spurgte Gud, hvordan jeg kunne blive fri for min dårlige livsstil. I det samme faldt der et mannakorn med Johannes Åbenbaring, kapitel 3, vers 8-9 ud af min mors bibel: ”Jeg kender dine gerninger. Jeg har lukket en dør op for dig, som ingen kan lukke i, og jeg ved, at du kun har svage kræfter og dog har holdt fast ved mit ord og ikke fornægtet mit navn. Men jeg vil give dig nogle af dem fra Satans synagoge, som påstår at være jøder og ikke er det, men lyver; jeg vil få dem til at komme og kaste sig ned for dine fødder og indse, at jeg elsker dig.” Det var et meget stærkt ord for mig, der havde oplevet løgn fra mine venner. ”

Igen en profetisk drøm

– Om aftenen fik jeg igen en profetisk drøm: Jeg stod på en havn ved en fin båd. Der sad mennesker i båden. Jeg stod på kajen med en tung rygsæk, og jeg faldt i vandet. Ingen samlede mig op, og jeg druknede med sækken på ryggen.

– Drømmen startede forfra, og jeg faldt i vandet igen. Jeg råbte, om nogen kunne hjælpe mig med rygsækken, men igen druknede jeg. Tredje gang jeg drømte samme drøm, lod jeg rygsækken ligge i vandet, og jeg mærkede friheden ved at lade den gå ned. Denne gang druknede jeg ikke, men jeg kom ombord i skibet og sejlede af sted. Rygsækken var tydeligvis et billede på alt det dårlige i mit liv, forklarer Simon.

Opmuntret over Guds overnaturlige vejledning til ham, begyndte Simon at komme i Herning Frikirke, og på parkeringspladsen foran kirken, fornemmede han pludselig, at Gud sagde: ”Sig ja til alt, hvad din præst tilbyder dig.” Kort tid efter spurgte præsten, Palle Flyger, ham, om han ville med en tur til en Ungdom Med Opgave (UMO/YWAM) skole i Sverige.

Uden at betænke sig sagde Simon ja. ”Gud, er det, fordi du vil have mig derop i længere tid?” spurgte han og følte, at Gud sagde ja. Problemet var dog, at han var uden job og havde en dyr lejlighed. Men så kom svaret til ham: ”Penge bliver aldrig et problem”.

”Drag mig nær til dig” – var et kor, som Simon valgte at synge solo den dag, han blev døbt. Det gamle var forbi og noget nyt – det nye liv – var blevet til. I den tid døde en af vennerne af en overdosis, og det kunne lige så godt have været Simon, mener han.

På DTS i Sverige – og Kina

– Jeg havde besluttet mig for at tage på Discipleship Training School (DTS) på UMO basen i byen Restenäs i Sverige og manglede 12.000 kr., da vi begyndte, men Gud sørgede for mig på overnaturlig vis, og pengene kom. Som en forberedelse havde jeg læst Bibelen to gange i løbet af tre måneder og lyttet til en masse prædikener. Al min depression var blæst væk, og jeg havde tilgivet alle min troløse venner. Der var ren glæde.

På skolen i Sverige var der dejligt fællesskab med 22 jævnaldrende unge fra mange lande og god undervisning. Jeg stoppede med at ryge og tog oprydningen i mit liv i den rækkefølge, jeg følte, at Gud ville. Vi lærte at være afhængige af Gud. I tre måneder var vi alle sammen i Kina og besøgte den underjordiske kirke, hvilket var meget spændende og udfordrende.

Vi skulle være meget forsigtige på grund af myndighedernes overvågning og forfølgelse af de kristne, men alt gik godt. Ved en julefest i en millionby var vi sammen med repræsentanter for 200 små menigheder. Vi besøgte børnehjem og hjalp ældre, og vi mødte en kinesisk bibelsmugler, der frimodigt delte bibler ud på bl.a. restauranter. Det var en meget fantastisk tid, fortæller Simon med livlig mimik.

DTS’en og turen til Kina er nu nogle år siden, og Simon er i dag familiefar med kone og to små børn.

Et nyt liv

– Jeg ville gerne have en kone, og jeg søgte efter en afgjort kristen kvinde og ikke en, der gik på kompromis med sit liv, så jeg bad til Gud. En dag skrev en tysk pige ved navn Lisa til mig på facebook. Hun havde været på samme UMO skole i Sverige og var flyttet til mit nærområde. Vi mødtes over en kop kaffe, og jeg oplevede, at Lisa var svar på min bøn. Efter bare fem uger friede jeg til hende, fordi mange ting passede så godt sammen, og jeg så det som Guds ledelse, igen.

– Jeg er dybt taknemmelig for alle, der har bedt for mig i mine mange mørke dage. Min mors bønnegruppe bad om, at mit liv måtte vende på en mønt. Deter sket. Gud har ledt mig og sat mig fri. Jeg føler mig meget velsignet, og jeg forsøger at være et vidne for Ham i min hverdag. Al ære til Gud! afslutter en taknemmelig og glad Simon Sahlholdt.