Det er vigtigt at bevare troen i fødselsvéernes tid
Vi befinder os nu i den periode af verdenshistorien, som Jesus i Mattæus 24 kalder for ”fødselsveerne”. Det er en periode med naturkatastrofer, krige og forfølgelser. Det er tiden lige før bortrykkelsen, endens tid og dommedag.
Det vil ofte være naturkatastroferne og nu krigen i Ukraine, vi lægger mest mærke til. Men et af de vigtigste tegn, som Jesus forudsiger for vores nuværende periode, er, at mange forlader deres kristne tro.
Og derfor er det vigtigt, at vi holder fast i sandheden – så vi ikke bliver ladt tilbage, når Jesus henter dem, der tror på ham. For det vil ske, som Jesus har forudsagt.
Og fødselsveerne er en indikator for, at det snart vil ske. Jo tættere og oftere veerne kommer, jo tættere er kvinden på fødslen. Der har altid været forfølgelser, krige og naturkatastrofer, men ”veerne” tager til i styrke og hastighed. Derfor kan vi regne med, at bortrykkelsen og endens tid er meget nær.
Hvad skal vi passe mest på?
Allerede nu ser vi jo et stort frafald fra troen. Vi kan bare tænke på vores eget land. De fleste danskere har bedsteforældre, som var troende. Det var almindeligt at tro på Gud og følge de kristne moralbegreber. Det er det ikke mere.
Men frafaldet skyldes ikke islam eller andre store religioner. Frafaldet er kommet, fordi forkyndelsen er blevet udtyndet og falsk indenfor kirken. Og dermed i samfundet. Den liberale universitets-teologi, hvor man bortforklarer Jesu mirakler og det overnaturlige, har fx udhulet troen for mange præster, så de ikke længere har kunnet prædike med frimodighed og overbevisning. Men der er heldigvis stadig mange troende kristne, både indenfor folkekirken, missionsbevægelserne og frikirkerne.
Så hvordan undgår vi nu, at ”endog de udvalgte bliver ført vild” i denne sidste tid før endens tid? Paulus nævner at ”…folk ikke vil finde sig i den sunde lære men skaffe sig lærere i massevis efter deres eget hoved, fordi det kildrer deres ører.” (2.Tim.4,4)
Så vi skal faktisk være på vagt overfor præster, undervisere og ’kristne’ forfattere, som formulerer kristendommen på en anden måde – en mere behagelig måde, som kildrer vores ører, fordi den passer sammen med vores ego og den verdslige tidsånd.
”For det siger vi jer med et ord af Herren: Vi, der lever og endnu er her, når Herren kommer, skal ikke gå forud for de hensovede. For Herren selv vil, når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra himlen, og de, der er døde i Kristus, skal opstå først. Så skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren. Trøst derfor hinanden med disse ord.”
Paulus i 1. brev til Thessalonikerne kap. 4:15-18
”Se, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle sove hen, men vi skal alle forvandles, i ét nu, på et øjeblik, ved den sidste basun; for basunen skal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles.”
1. Korintherne 15: 51-52
Lad dig ikke føre på afveje
De seneste årtier er den gamle gnostiske vranglære fra kirkens første tid kommet tilbage. Det sker gennem ”kristne” filosofiske bøger, der fromt omformulerer kristendommen. Det er intellektuelt vældigt spændende, og af mangel på ægte åndelighed er der mange kristne, der labber det i sig. Mange kan ikke skelne. De vågner ikke engang forskrækket op, når en ”kristen” forfatter adskiller Jesus fra Kristus, som om Jesus ikke var Gud, men blot en stor lærer, og vi alle er små kristus’er med en kristusbevidsthed.
Men pas på venner, for der er falske ånder på spil bag de velskrivende forfattere. Og forfatterne ved det ikke engang selv… Johannes-brevene er et klart opgør med den gnostiske forkyndelse, som nu er vendt tilbage – også i de troendes kredse.
Kan det nu passe, at det er så galt?
Ja, Bibelen forudser, at en stor del af kirken faktisk vil blive ”utro” overfor sin herre Jesus. I Johannes Åbenbaring sammenlignes den kirkelighed, som er mere loyal overfor Verden end overfor Jesus, endda med en prostitueret. Den vil hellere behage verden og menigheden end holde fast ved sandheden. Og er det ikke netop, hvad vi ser i dag?
Det ’upassende’ evangelium
I mange år har mange præster undgået at tale om det evige liv og risikoen for at gå fortabt. De benægter naturligvis ikke direkte det, som Jesus, Paulus m.fl. så klart siger. Men de undlader at tale om en himmel og helvede efter døden. De omformulerer. For denne helt afgørende del af evangeliet er blevet upassende – ja ligefrem tabu i store dele af kirken. Derfor breder den opfattelse sig, at alle nok bliver frelst. For ”den gode Gud vil da ikke lade nogen gå fortabt”. Det lyder smukt, men det er desværre en farlig afvigelse fra den originale, ægte kristendom, som taler klart om dom og fortabelse.
Det er også blevet pinligt at tale om synd og skyld. Man taler hellere om, at det er synd for os selv. Og det er forældrenes skyld eller samfundets skyld. Men hvis vi ikke anerkender, at vi selv har skyld og er syndere, så forstår vi hellere ikke, at vi har brug for ”syndernes forladelse”. Hele evangeliet om frelse ved tro på Jesus Kristus bliver meningsløst, hvis man bortforklarer eller fortier synden og fortabelsen. En konsekvens af dette er, at vi ikke omvender os. Der bliver ikke megen forskel på et Guds barn og et Verdens barn. Mange lever umoralsk – og dermed hyklerisk. For det udtyndede evangelium har mistet den rensende og fornyende kraft.
Kære læsere. Det er ikke så nemt at nævne dette. Folk kan nemt blive stødt. Men det er afgørende, at vi netop nu hjælper hinanden med at holde fast ved sandheden – i denne forvirrede tid før enden.
For der ER jo ikke frelse i noget andet end Jesus Kristus som korsfæstet. Og sandheden om ham finder vi ikke i smarte filosofier og omformuleringer, men i Ny Testamente. Og kun den, som tror på Jesus og hans ”upassende” evangelium, skal ikke fortabes, men have evigt liv.
