SAT-7 TÜRK: ’Bed for jordskælvets mange ofre’

Den katolske kirke i Iskenderun, nær grænsen til Syrien, ligger i ruiner.

– Bed sammen med os om, at folk må blive reddet ud fra murbrokkerne og hjælp til de sårede. Må Herren trøste dem, der har mistet.

Sådan lyder opfordringen fra den tyrkiske afdeling af det kristne satellitnetværk SAT-7 efter de foreløbig tre voldsomme jordskælv, som har ramt grænseområdet mellem Tyrkiet og Syrien.

Det første skælv på 7,8 ramte natten til mandag nær den tyrkiske by Gaziantep. Ved middagstid mandag ramte endnu et kraftigt jordskælv, som blev målt til 7,5. Og natten til tirsdag ramte et skælv, målt til 5,6, i det centrale Tyrkiet, oplyser det Seismologiske Center for Europa og Middelhavet, EMSC, ifølge BBC.

’Bed for ofrene’

“Mange af vore medarbejdere har deres familier, hjem, kirker, slægtninge og venner i det sydøstlige Tyrkiet,” fortalte PA i SAT-7 TÜRK, Annamaria Cedolin.

I en kort pressemeddelelse fra SAT-7’s Turkish TV er medarbejderne dybt chokerede og beder om forbøn for deres land efter jordskælvene. SAT-7 TÜRK skriver i pressemeddelelsen: “Vi er chokerede og meget bedrøvede. Lige nu er der mange provinser, hvor folk er fanget under murbrokkerne og venter på hjælp. Det er koldt udenfor, og der er begrænsede ressourcer…  Bed sammen med os om hurtig hjælp til dem, som er fanget under murbrokkerne, og om den nødvendige hjælp til de sårede… Må Herren trøste dem, der har mistet deres kære.” “Mange af vore medarbejdere har deres familier, hjem, kirker, slægtninge og venner i det sydøstlige Tyrkiet,” udtalte PA i SAT-7 TÜRK Annamaria Cedolin.

“Mange har set billeder af deres familiers sammenstyrtede hjem. Også katedraler og kirker er kollapset.” De første jordskælv ramte klokken 1.17 nær grænsebyen Gazientep og igen klokken 10.24 80 mil længere mod nord. Rystelserne skabte ødelæggelser og kostede menneskeliv i et stort område at det sydøstlige Tyrkiet og det nordvestlige Syrien.

Mens beredskabsteams kæmpede for at redde de overlevende fra ruinerne, kunne SAT-7’s medarbejdere ligesom resten af befolkningen i Tyrkiet bare vente i spænding på nyt om deres kære. Situationen blev yderligere forværret af, at mange telefonforbindelser var blevet afbrudt.

Sjælesorg til seerne

I en udsendelse fra Istanbul tilbød studievært Semsa Deniz Bakır på dagens første liveprogram, Homemade, SAT-7 TÜRK’s seere at ringe, hvis de havde behov for sjælesorg. Kanalens mandagsnyheder forberedte også ekstra dækning af redningsarbejdet, ligesom nyhedssiden løbende har fulgt katastrofen.

En seer sendte en sms med budskabet: ”Må Herren give tålmodighed til dem, der er efterladte og helbredelse til de sårede. Jeg føler deres smerte og beder om, at de må få mod til at komme igennem dette traume.” Også SAT-7’s arabiske kanal har tirsdag forsøgt at dække katastrofen fra studiet i Cairo. Sidst på ugen vil SAT-7’s Libanon-studie i programmet You Are Not Alone rapportere om situationen, og hvad den betyder for de syriske flygtninge i området.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– Vi græder og sørger sammen med dem. Må Gud forbarme sig over dem, udtaler SAT-7’s internationale CEO, Rita El-Mounayer.

Må Gud forbarme sig

SAT-7’s internationale CEO, Rita El-Mounayer, udtaler:

“Vi er alle så fortvivlede over situationen i Tyrkiet og Syrien. Mennesker lider umiddelbart på grund af jordskælvene, men også frygt, kulde og forvirring spiller en stor rolle i denne tragedie. Vore hjerter, tanker og bønner er hos folk der. Vi græder og sørger sammen med dem og løfter dem op i vore bønner. Må Gud forbarme sig over dem.”

SAT-7

SAT-7 blev grundlagt i 1995 og har produceret udsendelser siden 1996. Kristne fra Mellemøsten og Nordafrika producerer og udsender kristne programmer og undervisning på arabisk, persisk og tyrkisk. SAT-7’s programmer sendes via fire 24/7 TV-kanaler samt digitale platforme.


Artiklen fortsætter efter annoncen: