Farvel til Bededag med manér

Provst Søren Nolsøe

Hvis Bededag bliver afskaffet, skal den sidste fejring være helt speciel. ”Fyld Danmarks kirker” bakker op om provst forslag.

– Rigtig mange mennesker vil i kirke, når nogen giver en anledning til dem. Mange ville opleve det historisk på en trist baggrund at sidde med på kirkebænken til de sidste bededagsgudstjenester i danmarkshistorien, fortæller Søren Nolsøe, sognepræst ved Rønnevang Kirke og provst for Høje Taastrup Provsti.

Han håber at kunne samle en lille arbejdsgruppe, der kan opfordre og inspirere de lokale kirker til at få et opslag op i deres kirkeblade og aviser. Desuden vil udvalget bag “Fyld Danmarks Kirker”, der normalt afholdes sidste søndag i september, lave Bededag til en ekstraordinær “Fyld Danmarks Kirker” 5. maj.

– De kirker, der ikke er fyldt til konfirmation den dag, har en unik mulighed for at indbyde folk til at fylde Danmarks kirker og tage afsked med Bededag med manér.