Guds undere er bevis på hans omsorg

I sin nye bog gennemgår Max Lucado nogle af Jesu undere, som de fortælles i Johannes Evangeliet. Hensigten er at vise, at ”Du er aldrig alene” – som er bogens titel.

Man genkender forfatterens lettilgængelige stil fra hans tidligere bøger. Ved hjælp af eksempler fra det virkelige liv gør han bibelens budskab nærværende og levende. Indimellem går det nære og vedkommende imidlertid over i en lidt poppet stil, der kan virke irriterende på nogen. Det er i hvert fald tilfældet for undertegnede.

Men én ting er sikkert, den ”lette” tone er ikke tegn på en overfladisk tro hos forfatteren. Det viser bl.a. hans beretning om, hvordan han blev seksuelt misbrugt som tolvårig.

Efter en weekendtur, hvor lederen havde drukket en gruppe drenge fulde i whisky og efterfølgende misbrugte dem efter tur, kommer Max hjem søndag eftermiddag med ét ønske: At modtage nadveren. Det er eftermiddag og formiddagens nadvergudstjeneste er forbi. Men længslen er så stor, at han i stedet holder sin egen lille nadvergudstjeneste midt om natten og med det, der er forhånden: Kartofler og lidt mælk:

”Jeg lagde kartoflerne foran mig på en tallerken, hældte mælk op i et glas og holdt min egen lille nadver for at minde mig selv om, at Kristus var død på korset for at frelse mig. […] Jesus kom til mig dér ved køkkenbordet. Jeg mærkede ham; mærkede hans kærlighed og hans nærvær” (s. 78).

Peger på Jesus

Den samme Jesu ømhed genfindes i forfatterens beretning om den unge kvinde, Katherine Wolf, der sidder i sin kørestol ude af stand til noget efter et voldsomt slagtilfælde. Men pludselig træder Gud hende nær. Og hun erfarer, at det, ”der er sandt i lyset, er også sandt i mørket” (s. 84).

Forfatterens pointe er, at det ikke er underne i sig selv, men hensigten med dem fra ham, som gør undere: Hans nærvær og kærlige hensigt. ”Underne vidner først og fremmest om den, der frembringer dem. Han ønsker at lære dig og mig, at vi ikke er alene i verden, alene i vores liv” (s. 160).

Hjælpen og nærværet er der altid, men den kommer sjældent til os i den time og på den måde, vi kan tænke os til: ”Der er ingen af os, der kan vide noget om, hvad Gud vil gøre. Vores opgave er at tro på, at han vil gøre noget. Derudover skal vi ikke gøre andet end at rejse os og gå” (s. 60).

Bogen peger altså – trods det at emnet er Jesu undere i Johannes Evangeliet – ikke så meget på selve underne, som på ham, der gør undere og derigennem viser os, at han har omsorg for os og aldrig forlader os. Så kan der i virkeligheden møde os hvad som helt – vi står på sikker grund.

Max Lucado: Du er aldrig alene
176 sider. 199,95 kr. Lohse