Holstebro: Aglow-møde for både mænd og kvinder
Aglow Holstebro og Viborg afholder lørdag den 18. marts en ”mand-kvinde”-dag i Nørrelandskirken, Døesvej 1 i Holstebro.
Normalt er Aglow kun for kvinder, men da de føler sig kaldet til at skabe forsoning mellem mand og kvinde, afholder de denne dag. Denne lørdag er der besøg af Jofrid og Peter Thinggaard fra Randers, som begge tjener Gud gennem forskellige tjenester. Jofrid er pædagog og arbejder i en vuggestue. Hun oplever et kald til profetisk dans og vil dele, hvordan Gud kan forløse noget i mennesker, når de ser og oplever det.
Peter Thinggaard er teolog, forfatter, foredragsholder og forbeder. Han oplever en stærk bønnetjeneste og er bl.a. med i ledergruppen for ”Bedehus Danmark” og leder af ”Faste for Danmark”. Ægteparret vil dele ud af deres viden og erfaringer – Peter med undervisning og Jofrid bl.a. med dans.
Mødet foregår i tidsrummet kl. 10 til 15.