’Ukraine har en unik hunger efter Gud’

Ukrainske kristne fra Donbas-området har oplevet forfølgelse under den russiske besættelse. Men ukrainerne har en meget stærk hunger efter Gud.

Det fortæller Release Internationals. NGO’en har gennem en samarbejdspartner i Polen hjulpet kirkeledere i de nu befriede områder med både nødhjælp og forkyndelse. Maciej Wilkosz, der er associeret medarbejder for Release International og CEO for Martyrernes Røst i Polen, har netop skrevet en rapport efter sit besøg i både den østlige og den sydlige del af Ukraine.

Iført skudsikker vest

”Jeg har aldrig før set en sådan hunger efter Gud i noget andet land,” skriver han ifølge Christian Today. Maciej Wilkosz fortæller videre om arbejdet i ødelagte byer med mange nedbrændte huse:

”Jeg hjalp sammen med folk, der siden krigens begyndelse har risikeret livet ved at forkynde evangeliet, uddele livsvigtig humanitær hjælp og evakuere folk fra de krigsplagede områder. Jeg tog til Donbas iført en skudsikker vest, som vore ukrainske partnere bad mig tage på. En ukrainsk præst, som rejste sammen med os, var få måneder tidligere blevet slået næsten til døde af de russiske besættere. Da han fik det bedre, startede han igen med at tjene Guds folk og prædike evangeliet.”

Lyset fra Gud

Maciej Wilkosz følte, at Gud gav ham et særligt ord til indbyggerne i Donbas, nemlig ordet fra Es. 9: ”Det folk, som går rundt i mørke, skal se et strålende lys.
Lyset vil skinne på alle, som lever i dødsskyggens land.” ”Jeg vidste bare, at jeg skulle dele det ord med alle, jeg mødte. Herren Jesus ønskede at åbenbare sig for disse mennesker som et frelsens lys med tilgivelse, trøst og håb,” fortæller Maciej Wilkosz.

– I Donbas så jeg, hvor stærk bøn er, hvor stærk Guds beskærmelse er, og at Helligånden kan skabe et stærkt ønske om frelse, tilføjer polakken.

Sorg – og sult

Maciej Wilkosz fortæller om mødet med en lokal præst:

– Da jeg spurgte præsten, hvordan han havde det, så han på mig med trætte øjne og sagde bare et ord: ”Sorg”. Jeg forkyndte så om Kristus, der ønsker at åbenbare sig for folk i Donbas som et strålende lys. Da fik præsten tårer i øjnene, og disse ord stod ligesom skrevet på hans ansigt ”Ja, kom, Herre Jesus”.
Få timer senere prædikede jeg i en anden landsby, hvor lokale kristne uddelte humanitær hjælp til indbyggerne. Ingen var tvunget til at høre Guds ord. Men folk lyttede opmærksomt, for de hungrede efter håb. Tredive mennesker sagde, at de ville give deres liv til Kristus. Efter en lang og trættende dag gik jeg i seng. Men Helligånden gav mig en stærkt tilskyndelse til at stå op og bede om Guds beskyttelse for vores team og folk omkring os.

Raket-angreb

– Bygningen, hvor vi boede, lå midt i en fireetagers beboelsesejendom. Jeg bad indtil midnat, hvor jeg følte Helligånden sige til mig: ”Nu må du gå i seng. I morgen skal du prædike evangeliet ved to gudstjenester, så du må hvile dig.”

Fronten var kun 24 km væk, men jeg sov som en sten. Da jeg vågnede om morgenen, var alle rystede: ’Hørte du ikke, hvad der skete i nat? Klokken halv to ramte to russiske raketter nær os, så murene rystede.’ To vinduer var blevet knust, og få meter væk lå en stor sten på asfalten. Den var fløjet næsten 400 meter over to fireetagers bygninger.

– Det løb mig koldt ned ad ryggen, da vi kom til nedslagsstedet: En af raketterne havde ramt lige ved muren til et beboelseshus. Der var et stort hul i muren, og vinduesrammerne var revet ud i alle lejlighederne i de tre nærmeste trappeopgange. Gud ske lov havde bare fire mennesker fået mindre skader. Men hvis raketten havde ramt en eller to meter nærmere, ville mange have mistet livet… Jeg måtte tænke på, hvad min midnatsbøn havde betyder for stenen og disse raketter. Jeg er overbevist om, at bøn har magt, og at det er en uvurderlig gave til os fra Gud, fastslår Maciej Wilkosz.