Missionsorganisation vil vende missionær-image

Sudanmissionen håber med tilbud om at være ”samtalepartner” at kunne skabe dialog med dem, der overvejer at søge job som missionær. Årsag: Mangel på missionærer.Sudanmissionen erkender, at budskabet om, at organisationen mangler danske missionærer er druknet i de senere års afrikaniserinsproces, hvor man har skåret i antallet af missionærer.Sudanmissionen har i en bevidst afrikaniseringsproces nedtrappet antallet af danske missionærer i Afrika.
I den forbindelse erkender organisationen, at flere har fået den opfattelse, at der ikke er behov for nye danske udsendinge.
– Det er ikke rigtigt, siger missionssekretær Aage Ernstsen.
– Vi har fortsat mange opgaver at løse, og vi har brug for missionærer til at gå ind i konkrete projekter og opgaver.
Han forklarer, at det ikke er alle stillinger, der har en velbeskrevet jobbeskrivelse. Det gør, at organisaitonen har et behov for at komme i kontakt med ansøgere med mange forskellige kompetencer.

Samtalepartner

Missionsorganisationen har derfor valgt at gå ud med et tilbud om en samtale for dem, der blot overvejer at blive missionær.
– Vi ved af erfaring, at mange mennesker gennemgår en proces, inden de tager kontakt til os, siger Aage Ernstsen. – Og vi stiller os derfor til rådighed som samtalepartner i processen.
Sudanmissionen har udsendinge i flere afrikanske lande. De senere år har organisationen – lige som flere andre danske missionsorganisationer – haft svært ved at få besat alle stillinger. Sudanmissoinen og Aage Enstsen håber med det seneste udspil at få kontakt med, hvad de kalder ”måske-missionærer”
Michael Bobjerg