Mission – på en ny måde!

Det er missionstid igen.
I hele verden vågner kristne op og indser, at Gud udfordrer os til at gøre et nyt forsøg – måske det sidste – på at nå ud til hele verden. Men denne gang også ved hjælp af radio, TV, video, satellitter og internet – sammen med de helt nødvendige menneskelige kontakter. Og – ligesom i den første tid – ofte ledsaget af tegn og undere.
Det gælder om at være med. For den, der ikke giver evangeliet videre, risikerer selv at miste det, han har…
Selvfølgelig skal vi missionere. Det er Jesus selv, der giver ordren. Og alligevel ser vi i praksis, at mange kristne og mange menigheder har nok i sig selv.
Store dele af Folkekirken har været nærmest fjendtligt indstillet overfor mission. Heldigvis ser det nu ud til at ændre sig. Men også i frikirkerne er mange menigheder så selvoptagne, at de slet ikke orker at tænke på mission – hverken i lokalmiljøet eller i den 3. verden. De har endnu ikke opdaget, at mission giver nye kræfter. Og at selvoptagethed tapper kræfter og gør troen ineffektiv.
Men hver menighed bør udfordre sig selv til mission – herhjemme eller derude – og allerbedst begge steder, så det hele hænger sammen!
Heldigvis sætter Gud engang imellem røre i tingene. Han bruger måske enkeltpersoner til at sætte andre i gang. Eller han påvirker verdenssituationen, så vi vågner op. Han lader en ny opfindelse eller en social udvikling sætte nyt skub i hans store plan om at nå hvert eneste menneske – med tilbuddet om syndernes forladelse og det evige liv – og al den velsignelse, som følger med.
Desværre er al mission ikke lige vellykket. Mange ældre missionsselskaber er stivnet i en arbejdsform, som ikke er effektiv eller tidssvarende. Mange hænger ved arbejdsområder, som de for længst burde have overladt til de lokale kristne. Der er altid gode begrundelser for at fortsætte. Men med de begrænsede ressourcer, der trods alt er til rådighed, må vi sætte folk og penge ind de steder, hvor behovet er størst.
Heller ikke for missionærer og bestyrelser er det tilfredsstillende at affinde sig med halvhjertet og ineffektivt arbejde, uanset hvor nemt det er at fremstille positivt. Nej, vi må stille lige så høje krav til vort kristne arbejde, som vi gør til vort verdslige arbejde – og fremfor alt må vi forvente mere. Forvente Guds kraft.
For vi véd, at missionen er Guds sag.