Evangeliet ifølge Johannes
Sjældent kan man læse en så klar evangelisk forkyndelse som hos Johannes Møllehave. Og lige så klare moralske holdninger. Men han tager alligevel ikke afstand til “åbne ægteskaber” i ny portrætbog
“Møllehave et liv har fem akter”, hedder en ny – og anderledes – portrætbog af Johannes Møllehave. Hudløst ærligt fortæller den legendariske præst om sit personlige liv så ærligt, at det ind imellem skaber kontrast til ordkunstnerens gennemtænkte og velformulerede livsfilosofi.
Men gennem dette stråler evangeliet så klart, som det sjældent høres fra danske prædikestole. Og det er evangeliets særkende, fremhæver Møllehave. At Ordet står fast, selv om mennesket svigter.
Og ordet har Johannes Møllehave som bekendt i sin magt. Han kan nærmest trylle med dem. Som når han svarer på kritikken, at han er for overfladisk:
– Det har de fuldstændig ret i. Men min overfladiskhed stikker ikke særlig dybt!
Den folkelige præst
Netop den slags bemærkninger, og det, at han involverer sig i alt muligt, laver teater, skriver kronikker og bøger, holder kurser og foredrag, især om Søren Kierkegaard, og øjensynlig ved hvad han snakker om, ja, det har gjort Johannes Møllehave til den folkekære præst, han er i dag.
For han er først og fremmest præst, selv som pensionist bosat i Brighton, England. Det kommer klart til udtryk i bogen. Uanset om det handler om sorgen ved tabet af hustruen Herdis, der døde af kræft, eller de mange menneskeskæbner han har mødt som præst i Greve, Vridsløselille Statsfængsel, Virum og den danske kirke i Bruxelles, så står evangeliet i centrum for Johannes Møllehave. At mennesker er fejlbarlige, at Gud er kærlig, og at Jesu opstandelse betyder, at han er til stede i ordet ved Helligånden lige her og nu, når vi har brug for ham.
Kristus i vort sted
Og retfærdiggørelseslæren står klingende klart:
“Det er kristendommen. At han bogstaveligt talt stillede sig i vores sted og byttede sted med os. Han kan sige, jeg har også været sulten, jeg har også lidt, jeg er også blevet forbandet, jeg har også stået som forbryder, jeg er også blevet spyttet på. Jeg kan stille mig i alles sted…”
“Og det næste han så siger, er: Jeg sætter Jer i mit sted. Jeg flytter mig, og der hvor jeg stod før, der står I nu… Det vil sige at når jeg står frem med mine forbrydelser foran dommeren, så kan dommeren ikke se mig. Fordi Jesus står der…” (s.37)
Bedre kan det næppe siges.
Det samme gælder tolkningen af de kriser, mennesket uundgåeligt kommer ud for, f.eks. sorgen:
“Sorg er en kærlighed, du ikke kan blive af med. Du har lyst til at sige, jeg elsker dig, men du kan ikke sige det mere… Du vil gerne af med det, du fik ikke sagt det godt nok… Det er det, der gør så ondt.” (s. 55)
Interview-form
“Møllehave et liv har fem akter” er en anderledes portrætbog, fordi Jakob Kvist har skrevet den i interviewform. Og det er både en fordel og en ulempe. Formens styrke er, at spørgsmålene går i dybden, bliver nærgående i positiv forstand, så man får et så ærligt portræt, som “interview-offeret” tillader. Men ulempen er den småsnakkende stil. Til gengæld får man så de Møllehaveske vendinger, mange kender fra foredragene.
Med interviewformen opstår også faren for fragmentering, at man mister overblikket, kronologien. Men her lykkes det Jakob Kvist at holde tråden, både i bogen som helhed, og i spørgsmålene, når Møllehave kommer for langt ud af et sidespor. Vi får indblik i Møllehaves barndom i et pietistisk hjem, hvorfor han senere reagerer imod det “missionske”, hans angst indfor det første præsteembede, taknemmeligheden over kollegers hjælp og rådgivning, hans stadige søgen efter nye udfordringer, sådan ca. hvert 4. år. Virum var det sted han var længst hele 17 år.
Efter et skattesmæk måtte familien flytte fra hus og hjem og fik embede i Den danske Kirke i Bruxelles.
Død og opstandelse
Efter 4 år flyttede familien til Brighton i England, hvorfra Møllehave nu rejser ud og holder foredrag. Men efter en bypass operation for 5 år siden er tempoet nedsat. Og med udsigten til begrænset levetid er døden et aktuelt tema. Noget Møllehave har et afklaret forhold til. Han tror nemlig på “kødets opstandelse”:
“Det er helt afgørende vigtigt for mig at sige i dag at opstandelsen selvfølgelig er udgangspunktet for kristendommen. Den kan ikke mytologiseres…”(s. 282)
Og på spørgsmålet om han tror på Paradis, svarer han: “(Jeg har) ingen forestillinger om noget specifikt. Hverken geografiske steder eller billeder overhovedet. Men jeg tror bare, at det er der. Jeg tror bare, at der noget der er større end det vi har her.” (s. 283)
“Rummelig” er en god betegnelse på Johannes Møllehave. Det er nærmest umuligt for Jakob Kvist at få ham til at sige noget negativt om andre mennesker. Gennemgående bemærkninger er: “Ham har jeg lært meget af.” “Hun har betydet meget for mig”. I Møllehaves univers er der plads til uenigheden, hvis der vel at mærke spilles med åbne kort.
Behov for sidespring?
To tredjedele henne i bogen bliver han dog for rummelig både i generel kristen forstand, men også i forhold til hans egne udsagn om f.eks. moral. Han kan sige, at ægteskabet har vægt på “skab”, dvs. det er et rum, man vælger at gå ind i sammen, man er mao. forpligtet til et livslangt fællesskab med den udvalgte. Alligevel gør Møllehave ikke op med det såkaldte “åbne ægteskab” som han og Herdis blev så berygtede for i 70erne. At der skal være frihed til sidespring i ægteskabet. Møllehave må indrømme overfor Kvist, at hende Grethe der, måtte han bare være sammen med, ca. en gang om ugen. Herdis kunne ikke tilfredsstille alle hans behov. Og Herdis går med til det. Det er helt i orden. Hun har nemlig også forhold til andre mænd. Og det hele foregår helt åbent. “De andre” deltager endda i Møllehaves familiefester. Og alt det blev for meget for selv Billed-Bladet. “Denne kvinde er farlig!” skrev de dengang under et billede af Herdis på forsiden…
Altid plads til én til
Men familiens rummelighed afkrævede respekt på andre områder. Der var altid plads til en til i præstegården, eller banegården, ville nogen nok kalde den. Familien tog forældreløse børn i pleje, lod endda tidligere straffefanger fra Vridsløselille bo hos sig gennem flere år.
Johannes Møllehave er så rummelig, at han er svær at sætte i bås. Evangeliet står centralt, kærligheden til Gud og mennesker fylder det hele næsten.
Det er som om, at han vil holde et lille rum for sig selv. Og det står i skærende kontrast til hans ellers fint sammenhængende livsfilosofi.
Jakob Kvist
MØLLEHAVE
et liv har fem akter
Aschehoug (Egmont)
Kr. 299,-
