Fleksnes tror på julens budskab

– Det er fint at læse Juleevangeliet, og jeg prøver at finde det religiøse indhold frem. Kristendommen er jo det centrale i vor kultur. Det er Rolv Wesenlund, i Danmark kendt som Fleksnes, som siger dette i forbindelse med julen.Manden som er kendt både som skuespiller og programleder, har klare meninger om jul og julefejring, og stiller gerne op til en snak. Især når det er muligt at mødes på en restaurant, hvor han ved de har ekstra delikat smørrebrød med karbonade.
– Har du et juleminde fra din barndom?
– Ja det har jeg. Julen er jo først og fremmest kernefamiliens julehøjtid. Men under krigen i 1944 kom der flyalarm midt i julen, og da var den indre fred pludselig brudt. Der var nok så mange luftangreb over marinebyen Horten, hvor jeg voksede op. Her var der stationeret store tyske tropper, og bomberne faldt så sent som vinteren 1945.
Jeg var omkring otte år, da vi måtte fejre jul i et beskyttelsesrum, det blev en anderledes julehøjtid sammen med andre familier, mindes Rolv Wesenlund.
Den berømte skuespiller har altid glædet sig til jul, men han er smertelig klar over, at det ikke er alle der har det sådan.
– Juleaften kan være en følsom oplevelse specielt for børn der kommer fra et hjem med skilsmisse. Der er ofte en kamp om, hvor barnet skal være i julen, og det kan let blive til mange rejser i juleferien.

– Har du en juletradition, som du sætter stor pris på?
– Det er at skrive julekort, og jeg har ca. 200 navne i mit arkiv. Jeg forsøger i god tid før jul at sætte et døgn af til at skrive julekort.
Så gennemgår jeg mit liv, og tænker på de personer som har betydet noget for mig. Det kan være en pensioneret lære, som jeg har lyst til at sende en hilsen. Julekort er en hyggelig skik, som jeg ønsker at holde fast ved, siger Rolv Wesenlund.
Han peger på, at der let kan komme for mange juleskikke og, at dette kan overdrives. Selv har han skåret en del traditioner væk.
– Jeg frygter for, at mange drukner hele julen ved at overholde alle traditionerne, og det kan let føre til stress og jag.
– Forretningerne gnider sig i hænderne her i december, hvor pengene strømmer ind.
– Hvad synes du om julehandelen som stadig sætter nye rekorder hver eneste år?

– Det bliver en parodi på julen, og snart begynder julehandlen vel i september. Den starter gerne med “Lutefisk” og et svagt indslag om at “snart er det jul”, og så går man over til julefrokosterne. Men jeg har set for meget af, hvad der sker til disse julefrokoster, til at jeg kan sige, at det er en god tradition. Jeg har bemærket, at en af biskopperne gik imod meget af det der sker, og jeg tror, at biskoppen har ret, når han siger, at julefrokosterne har meget med kønsliv og fuldskab at gøre.
– Julegaver er jo en vigtig ingrediens i julen, og hvad mener du om denne skik?
– Lad mig først sige at, jeg er benhård på et punkt, og det er, at juleaften åbner vi kun en pakke af gangen, og roser både indpakningen og indholdet, og spreder julegaverne godt ud over hele aftenen.
Mit barnebarn i Sverige gav mig et nyt syn på det med julegaver. Han var vældig god til at rose sine julegaver. En gang fik han en gave, som var pakket ind i julepapir og så i avispapir. Han rev julepapiret af, og så sagde han: “Ah, en avis”. Han troede det var gaven, og var glad for at få en avis i julegave.

– Hvad betyder julen egentlig for dig?
– Jeg prøver at finde frem til det religiøse indhold. En gang hørte jeg en sætning, som sagde det præcist: Man har så meget flæsk i julen, at man skulle tro, det var en gris, der blev født i Bethlehem!
Det er godt at læse juleevangeliet. Jeg læser det ikke højt hvert år, men jeg prøver ofte at sige nogle ord. Et år da børnene var blevet lidt større, og der var nogle gæster hos os, holdt jeg ikke nogen juleprædiken. Da udbrød en af børnene: “Skal du ikke tale?”.
– Er der noget i Juleevangeliet, som du synes er specielt tankevækkende?
– Jeg vil trække det frem, som har med stalden at gøre. En gang hørte jeg en forsker fortælle, at det at blive født i en stald, ikke var så dumt, for her var der dyr som gav varme fra sig. Vi opfatter det som nedværdigende at blive født i en stald, men det behøver ikke at være rigtigt.
Rolv Wesenlund har også tænkt en hel del på hyrderne på marken i Bethlehem, som var de første som hørte budskabet om, at Jesus var født.
– Vi læser, at de holdt nattevagt over deres hjord, og disse mennesker blev ofte set ned på som lidt sjove og enfoldige.
Det er også interessant, at Jesusbarnet blev født på det rette tidspunkt, da der var åbne veje for det kristne budskab, og det lod sig sprede ud i verden, siger Wesenlund.

– Hvad betyder kristendommen for vores kultur?
– Den har forskellig betydning for forskellige mennesker, men kristendommen er jo det centrale i vores kultur når det gælder moral, etik og sprog. Hvis man ikke har et brugbart kendskab til Bibelen, kan man ikke løse kryds & tværs, og heller ikke forstå særlig meget af den klassiske litteratur, for der handler det ofte om bibelske billeder og udtryk.
Wesenlund peger også på, at det må være fint for kirkerne, at se, at den fungerer som ceremonimester i julen, i vor afkristnede tid.
– Jeg er ikke nogen god kirkegænger, men i julen må jeg til gudstjeneste, og det er lige gribende hver gang.
– Hvilken julesang kan du bedst lide?
– Det er “Dejlig er jorden”, siger Wesenlund uden at tøve.
– Hvorfor lige den?
– Jeg bliver rørt af denne julesang, blandt andet fordi den fortæller os, at vi har en plads i et system af slægters gang – “tider skal komme, tider skal henrulle”. Det kunne virkelig have været dejligt her på jorden – ideen var god, afslutter Rolv Wesenlund, som også røber menuen til juleaften: Ribbe med meget surkål.