Fri fra angst og alkohol

Når man ser Judy Jensens strålende ansigt, er det ikke til at tro, at hun en gang var så plaget af angst, at hun ikke turde gå udenfor en dør uden at være fuld eller dopet af piller. I dag er hun åben, opsøgende og snakkesalig – fordi Gud gjorde en forskel i hendes livJudy Jensen fra Esbjerg har ikke haft et nemt liv. Alligevel har hun i dag let til latter – for Jesus har sat hende fri.
– Psykiatere og kommune gjorde det så godt, de kunne, siger hun i dag. – Men de kunne kun give mig piller og bede mig om at tage mig sammen.
Mødet med kristne – og et ophold på et kristent rehabiliteringscenter – løste hende fra både angst og alkoholisme. En livskurs, der var gået skævt fra begyndelsen, blev rettet op ved Guds kraft.
Allerede da hun blev født, fik hun konstateret en sygdom i tyktarmen. Gennem hele hendes barndom måtte hun gennemgå mange forskellige behandlinger. I en periode, hvor forældrene ikke vidste, hvad de skulle stille op, sendte de hende til bedsteforældrene. Men hendes tilstand blev bare værre. Hun blev indlagt på sygehuset og opereret, da hun var 9 år.

– Men det resulterede i, at jeg ikke kunne følge med i skolen, fortæller hun. – Jeg blev kaldt dum, og lærerne gad ikke at hjælpe mig. Så jeg lærte ikke ret meget i skoletiden. Det gav mig en masse mindreværdskomplekser.
Judy klarede sig heller ikke særlig godt på arbejdspladserne. Og da hun begyndte at gå til bal, måtte hun sande, at heller ikke drengene syntes, hun var særlig spændende at danse med.
– Så begyndte jeg at snuse til spiritussen, der gik ikke lang tid, før jeg fandt ud af, at det gav en masse selvtillid. Så det blev efterhånden til en vane. Alt virkede meget nemmere, når jeg havde fået noget at drikke. Jeg tror ikke, at tanken om, at jeg kunne blive afhængig, strejfede mig de første år, det på trods af at jeg var vokset op med en far, der drak, og min farfar drak sig selv ihjel.

– En dag begyndte jeg at få angst, diagnosen blev stillet, angstneurose. Jeg fik nogle piller, men de hjalp ikke meget, så jeg begyndte at drikke i stedet for. Jeg blev indlagt på psykiatrisk hospital. Da jeg kom hjem, gik det godt et stykke tid, så startede det hele forfra. Det var som en skrue uden ende. På det tidspunkt havde jeg nok drukket i ca. 10 år, men først de sidste 4-5 år var det næsten daglig.
Det gik helt galt, da Judy i omtrent 2½ år ikke kunne gå ud af sin lejlighed, uden at være påvirket af spiritus.
– Jeg havde ikke lyst til at blive indlagt igen, så jeg prøvede at holde mig oppe med piller. Det gik selvfølgelig ikke, så jeg måtte ind på hospitalet igen.

Det er nu omkring 25 år siden, og dengang var alkoholisme ikke anerkendt som et problem eller en sygdom, man skulle have hjælp til.