– Jeg elsker at tale om min tro

Den verdensberømte popsanger er en bekendende kristen.
Her reflekterer han over verden efter d. 11. september 2001Sir Cliff ligner ikke en 61-årig, og der er intet ved hans adfærd, som signalerer, at han er en superstar. Alligevel er han en af verdens mest kendte kristne.

Det begyndte altsammen i 1956, da Harry Webb (Sir Cliffs rigtige navn) gik sammen med sine venner gennem nord-Londons gader. De passerede en bil med nedrullede vinduer og motoren gående, og i radioen blev der spillet en sang, som var anderledes end noget, de før havde hørt. Sir Cliff husker:
– Vi hørte det og syntes, det var fantastisk! Jo, Elvis blev min inspiration.

Faderens død førte til en anden forandring, uden tvivl den vigtigste i Sir Cliffs liv.
– Min far døde meget ung i 1961. Han gik glip af den bedste del af min karriere. Da jeg var meget ung, var min far og jeg ikke specielt knyttet til hinanden. Så blev han meget syg, og vi fik et tættere forhold. Jeg husker, folk snakkede om at komme i kontakt med de døde, og det ville jeg prøve. Nogen sagde til mig: Du bør ikke gøre det. Hvad nu hvis jeg kan vise dig et par steder i Bibelen, hvor der står, at du ikke må gøre det? Og jeg sagde: Ok, vis mig det. Det gjorde de, og jeg syntes, det var interessant. Jeg oplevede nu, at Bibelen havde noget at sige mig og begyndte at læse i evangelierne i Det nye Testamente igen. Her blev jeg igen gjort opmærksom på Jesus.
– Selvfølgelig vidste jeg, hvem Jesus var. Jeg havde gået i søndagsskole og i kirke, indtil jeg en dag kom hjem til mine forældre og sagde: Jeg forstår ikke det her. Jeg går ikke i kirke igen. De tvang mig heller ikke til det, og derved dræbte de ikke min tro på Gud. Ved nu at læse Bibelen, fik jeg en ny forståelse af Jesus. Som voksen synes jeg, det er en fantastisk historie.

Men Sir Cliff følte også, at han havde måtte gøre mere end bare at læse det. Hvis Jesus var Guds Søn, så måtte det betyde noget for ham, så måtte han blive en kristen.
– Jeg tog skridtet og sagde: “Jesus, hjælp mig”. Det var selvfølgelig den største forandring i mit liv.
Denne beslutning fik ham til at tage sin karriere op til overvejelse. Han mente ikke, at han kunne være en kristen uden også at blive fuldtidspræst eller bibellærer, så han overvejede at opgive sin karriere som popsanger.
Derfor fortalte han sin manager, at han ville indspille et gospelalbum og derefter opgive sin karriere.
Men da Billy Grahams organisation ringede og spurgte, om han ville lave en kristen film og han senere blev spurgt om han ville lave nogle kristne tv-programmer, kom han på nye tanker:
– Pludselig indså jeg, at jeg kunne bruge min karriere til at fortælle om min tro. Jeg elsker stadigvæk at tale om min tro. Jeg kan ikke tvinge nogen til at tro på det, jeg tror på – det har jeg lært. Jeg skammer mig over, hvad kirken gjorde før. Tænk på korstogene. Jeg kender ikke en eneste levende kristen, som finder det acceptabelt, at mennesker misbrugte Kristi navn på den måde.

Den 11. september og terroristangrebene på World Trade Center i New York påvirkede Sir Cliff Richard:
– Hvad sker der? Islam bliver misbrugt af nogle forfærdelige mennesker, som gør frygtelige ting i Islams navn. Og jeg håber, at den kristne verden for det første, og derefter resten af os, forstår, at dette er ikke et islamisk synspunkt. Faren opstår, når en gruppe tror, at de har eneret på sandheden.
Han citerer Mahatma Gandhi, som siger: det værste ved kristendommen er kristne; det værste ved jødedommen er jøder; det værste ved Islam er muslimer. Sir Cliff tilføjer:
– Når jeg gør noget galt, betyder det ikke, at Jesus gør noget galt. Vi bliver nødt til at yde det bedste, vi kan. Hvis vi kan forene det gode fra alle trosretninger, kan vi frigøre vores samfund for de onde elementer og fortsætte med at udøve vores tro, og så kan vi måske komme tættere på hinanden. Det håber jeg på grund af det, som skete den 11. september og følgerne deraf.

Cliff Richard har tidligere udtalt, at det er svært at indspille en religiøs sang, fordi man så let kan fornærme andre religioner. Men han indspillede alligevel “The Millennium Prayer”, som er “Fader Vor” på en kendt melodi, hvilket blev hans største hit i julen for to år siden, til trods for modstand og boykot fra radio- og tv-stationer. Sir Cliff forklarer:
– Jeg talte med folk fra andre filosofier. De fleste af dem ser op til Jesus. Han var en stor profet, en stor mand. Selvom de ikke tror på, at han var en direkte udsending fra Gud, har de ikke noget imod ham. Så tænkte jeg:
– Her har vi ordene fra formentlig den største profet, som nogensinde har levet. Alle respekterer ham, så ved at synge hans ord på en melodi, som alle kender, ville det give muslimer, jøder, kristne, protestanter eller katolikker en mulighed for at bede til Gud. Det er blot en stemme, som siger til Gud: Hjælp os med at tilgive andre, tilgiv os, og brødfød os. Alle de ting, man kunne ønske for en lykkelig fremtid. Derfor kunne jeg ikke forstå modstanden mod den. De fleste mennesker, jeg møder, ønsker fred, kærlighed, tilgivelse og forståelse, og min sang bad om det. Simpelthen.
Jeg kunne ikke lide kampen, men det var fantastisk at vinde den og sige til dem allesammen: Surt. I tabte.

Sir Cliff pointerer, at musikbranchen i de mange år, han har været på toppen, har forandret sig meget. På grund af hans imponerende karriere ved han, hvad han taler om.
– Vores industri vil have kontrollen. De skaber folk, og de ødelægger folk. Men desværre skabte de ikke mig. Jeg blev skabt langt før nogle af disse mennesker kom på tale. Og jeg tror ikke på, at de kan nedbryde mig. Men det gør ondt, at det har forandret sig så meget.
Olivia Newton John, en kollega og meget god ven, sagde engang om Sir Cliff: “Han har høje moralske principper og praktiserer dem”. Hans reaktion på denne næsten hellige beskrivelse af ham er følgende:
– Man må have normer i denne verden, ellers vil du blive trukket ned ligesom alle andre. Mere og mere opfatter jeg mig selv som en radikal mand. De hader, når jeg siger det. Når man laver et tv-show, bander de allesammen og er meget ubehøvlede. Det gør jeg ikke. De synes allesammen, de er radikale, men jeg siger: I er allesammen ens. Radikal betyder at være anderledes.

– En del af vores tro er minder. Påsken handler om opstandelsen, som er den vigtigste begivenhed, som nogensinde er sket på denne planet. Jesus døde og genopstod. Det virker umuligt, men Gud er mulighedernes Gud.
På sin seneste single, synger Sir Cliff “Somewhere over the Rainbow/What a wonderfuld world” i lyset af, hvad der skete den 11. September 2001.
– Vi indspillede sangen i januar 2001. Den har en glad opmuntrende stemning. Kan vi stadig udgive denne single? Lever vi i en vidunderlig verden? spurgte vi. Indtil jeg en dag gik rundt i min have. Jeg så mig omkring mig og indså: Ja, det er stadig en vidunderlig verden. Men vi må hindre disse mennesker i at ødelægge den. Og det er en sang, som har en meget positiv indgangsvinkel på fremtiden. Det er en fremtidsdrøm.