Nærmere Jesu fodspor kommer du næppe

(Jerusalem): Nærmere Jesu fodspor end Herodes-gaden og Hulda-portene i Jerusalem kommer du næppe. Mens hele verden har fokuseret på konflikten omkring Israel, har arkæolo-gerne gravet den gamle handelsgade frem, som gik under Robinsons bue, stenbroen som ledte op til Det andet tempel.

En illustration ved Robinsons bue fortæller, hvordan den så ud, og hvor Herodes-gaden lå.

Herodes-gaden var selve avenuen gennem Jerusalem på Jesu tid. Langs gaden var der mange små butikker. Pilgrimme, som kom for at ofre, kunne købe både duer og offerlam alt efter, hvor rige de var. I området omkring Templet sad også pengevekslerne. Der var efter alt at dømme et virvar af liv i dette område. Folk, som kom til Templet, fik også lov til at se et af verdens smukkeste bygningsværker på den tid.
Herodes-gaden lå helt i det sydvestlige hjørne af Tempelpladsen. Men så kom romerne for at ødelægge Jerusalem. De stormede løs på bygningsværket. Stenene fra muren rullede ned og ødelagde Robinsons bue. Stenene fyldte også Herodes-gaden. Sådan blev både den og buen glemt og skjult i århundreder.
Det var først i 1838, at Edward Robinson fandt resterne efter buen, som var 15,2 meter lang. Stenbroen op til Templet blev efter denne opdagelse kaldt for Robinsons bue, selv om det var Herodes, som var dens bygherre.
Op gennem århundrederne har det ikke været lige let at få øje på Herodes-gaden, som lå under mudder og jord og store sten fra muren. Men arkæolo-gerne har gravet sig igennem. Der står stenene i Tempelmuren, sådan som de gjorde på Jesu tid. Den, som vandrer mod Vestmuren, kan tydeligt se på Tempelmuren, hvor buen engang har været. Lige ved kan man også se en ”mikve”, som var det religiøse rensel-sesbad. Det var påkrævet at vaske sig, før man gik ind i Templet for at ofre.

Man får god hjælp til at forestille sig livet omkring Tempelpladsen i gamle dage. For nu har man bygget noget, som kaldes Jerusalem arkæologiske park. Der er der også et nyt museum, som kaldes David-sons center. Når man vandrer gennem museets korridorer, får man et klart billede af tiderne, som er gået, af nationerne, som har regeret, og af, hvad de har efterladt sig.
Højdepunktet i Davidsons center er nok en film om oldtiden. En ung mand kommer for at ofre i Templet. Ved hjælp af datateknik har man rekonstrueret dette underværk på film. Den giver et meget godt glimt af gamle dage for 2000 år siden.
Efter filmen kan man på egen hånd gå ud og se gaden, som den en gang var. En af seværdighederne er en kopi af en sten med indskriften ”Trompetstedet for annoncering”. Det var sandsynligvis ved denne sten, man stod for at blæse i trompeterne for at varsle sabbaten. Hele tre stød. Det første var for at varsle bønderne på markene om, at de måtte gå hjem og forberede sig til sabbaten. Så et stød som fortalte, at nu skal butikkerne lukkes, og så til slut stødet som forkynder, at sabbaten er begyndt.
Man kan selv tage og føle på muren fra Jesu tid og se gaderne, hvor Mesteren sandsynligvis har gået. For mange pilgrimme er dette en underlig oplevelse.
­Meget nærmere Jesu fodspor kommer du ikke, fortæller en guide sine turister.

Jerusalems arkæologiske park omfatter endnu en vigtig arkæologisk seværdighed, som er åben for publikum og bevogtet af israelske soldater. I den sydlige ende af Tempelpladsens mure er Huldas porte. De er opkaldt efter profetinden Hulda og førte ind til Templet.
– Disse trappetrin var her også på Jesu tid. Du kan se, at det ikke var hele muren, der blev revet ned, fortæller direktør Henry R. Carse ved St. George’s College i Jerusalem til sine pilgrimme.
Folk stirrer på trappetrinene og forestiller sig dem, som engang benyttede dem på vej til og fra Det andet tempel. Lidt længere nede er der mange ”mikve”, religiøse bad. Man kan gå ned i enkelte hulelignende formationer, der engang blev benyttet af jødefolket, som kom for at tilbede Abrahams, Isaks og Jakobs Gud.
– Jerusalems arkæologiske park åbenbarer de mest forbavsende opdagelser i Jerusalem under Det andet tempels periode, hedder det i en melding fra institutionen.
Eilat Mazar har også udgivet guidebogen ”The Com-plete Guide to the Temple Mount Excavations”. Den fortæller historien om udgrav-ningerne i detaljer og har mange billeder og illustrationer. Den er beregnet til almindelige mennesker og er letlæst.