Nødhjælp “tvinger” forsvar til minerydning

Det danske forsvar nægtede at stille sit minerydningsudstyr til rådighed for nød-hjælpsorganisationer, endsige selv medvirke til fjernelse af miner i krigszonen mellem Eritrea og Ethiopien.
– De kan købe deres egne minepejler, lød det fra Hærens Operative Kommando. Og det selv om forsvarets to minepejler lå ubrugte hen i den danske FN lejr i Eritrea.
Men efter offentliggørelse i landets aviser og pres fra Folkekirkens Nødhjælp gik Forsvaret med til en aftale.
Den “historisk aftale” gælder at anvende maskinerne til humanitær minerydning – i hvert fald indtil september, hvor den danske FN styrke sendes hjem.
Forsvaret sagde i første omgang nej, fordi de to maskiner skal stå i beredskab, såfremt de danske soldater får brug for dem.
Ifølge generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp, Christian Balslev-Olesen, en grotesk situation, hvor mennesker hver dag mister liv og lemmer i takt med, at de i hastigt tempo vender tilbage til krigszonen.
– Det er forargeligt, at forsvaret ikke vil yde sit bidrag til at reducere de menneskelige omkostninger, sagde han til Berlingske Tidende forrige søndag.