Personlig forbøn vinder frem i IM

Nutidens unge kristne går mere op i intensiteten i det kristne fællesskab end tidligere generationer. De vil ikke bare være sammen, de vil have mest muligt ud af det.Personlig forbøn har på få år fået en ganske fremtrædende plads i Indre Mission og især i Indre Missions Ungdom.
Det konstaterer bibel-skolelærer, Carsten Korsholm Poulsen, også kendt som digteren Sprint.
Carsten Korsholm Poulsen er lærer på Indre Missions Bibelskole i Børkop.
Han håber, at flere netop igennem den personlige forbøn vil opdage, at Gud udruster dem med nådegaver til tjeneste.

Han oplever, at fællesbønnen, hvor flere beder sammen, er i vækst.
Det ses ved, at en del – tydeligst hos de unge – har flyttet en del af deres alene-bøn sammen med Gud over på fællesbøn sammen med Gud.
Det forklarer Sprint med den generelle trend i samfundet med øget fokus på fællesskab, følelser og oplevelser.
En anden årsag er forskellige kirkelige strømninger.
Sprint ser ikke trenden som et specielt dansk fænomen, men som en strøm i hele den evangelikale verden i dag, som med en vis forsinkelse og modificering når Danmark.

Nutidens unge kristne går i det hele taget meget mere op i intensiteten i det kristne fællesskab end tidligere generationers unge. De vil ikke bare være sammen, de vil have mest muligt ud af samværet.
For det første vil de gerne have fællesskabets støtte, både til at prise Gud og til at bede til Gud sammen med andre.
For det andet vil de også meget gerne have personlig forbøn, hvor de hører og mærker, at andre beder for dem, og det er nok den stærkeste trend, anslår Sprint.
Personlig forbøn har på få år fået en ganske fremtrædende plads i IM og især i IMU, konstaterer Sprint.
– I dag er der således ingen weekend-lejr, bibelcamping og intet årsmøde i IMU-regi med respekt for sig selv, som ikke giver mulighed for personlig forbøn.

Sprint håber, at den øgede fokus på personlig forbøn samtidig vil få den personlige omsorg til at blomstre.
Han ser nemlig ingen tegn på, at vores generation af unge skulle have færre problemer end tidligere generationer. Snarere tværtimod. Alt for mange unge har det dårligt på grund af ensomhed og lavt selvværd. De har brug for omsorg, og den kan de blandt andet få ved personlig forbøn.
Samtidig sætter Sprint sin lid til, at flere netop igennem personlig forbøn vil opdage, at Gud udruster dem til tjeneste. En del af dem, der prøver at bede for syge, vil for eksempel kunne få nådegave til at kunne helbrede.
Blandt missionsfolk – især blandt de ældre – er der imidlertid en vis tøven og undertiden måske ligefrem berøringsangst over for denne måde at omtale og bruge nådegaver på.
Det møder Sprint, når han er ude i missionshusene og undervise om nådegaverne.
Han kalder imidlertid berøringsangsten uberettiget og forklarer den med, at der i IM har manglet forkyndelse og undervisning i disse ting:
– Konsekvensen har været, at Gud ikke har kunnet komme til – en mangel, som nu er ved at blive rettet op, og det glæder jeg mig meget over, siger Sprint