Pilely: En oase for psykisk syge
Behovet for et kristent psykiatrisk hjælpecenter som Pilely er ikke blevet mindre på de 12 år, stedet har fungeret. TværtimodMed udsigt over de bølgerne marker og til landsbykirken ligger Pilely som en oase for folk med ondt i sjæl og sind.
Pilely er et kristent psykiatrisk hjælpecenter for mennesker med angst, depressioner, stress, krisereaktioner og lettere manier, psykotiske tilstande eller skizofrenier. Der er plads til syv beboere.
Det er tolv år siden den selvejende institution på Vestsjælland blev etableret på initiativ af speciallæge i psykiatri, Peter Østergaard og diakonerne Erna og Poul Pilemann, der driver centeret til daglig. Peter Østergaard tilser patienterne en til to gange ugentligt. Derudover tilbydes der forskellige former for terapi, og hvor det er nødvendigt medicinsk behandling.
Udfordringen skrev om initiativet dengang for tolv år siden. Nu har vi besøgt stedet for at høre, hvordan det siden er gået.
Erna og Poul Pilemann tager imod i deres private del af hjemmet. De er blevet mange erfaringer rigere på de tolv år.
– Der har ikke været et kristent hjem for psykisk syge i Danmark før, så dengang havde vi ingen erfaringer at støtte os op af. Virkeligheden blev anderledes, end vi havde forventet.
– I begyndelsen sagde vi “ja” til alle, der henvendte sig, fordi vi ikke ville afvise nogen. Men i dag prøver vi at lytte os ind på, om det er hos os, de skal være, eller vi må henvise til andre steder.
– I det hele taget er vi blevet bedre til at sætte grænser. For fire år siden var vi ved at knække under arbejdsbyrden. Vi troede, at fordi vi havde et kald fra Gud til at tage os af mennesker, så kunne vi blive ved i en uendelighed. Men sådan hænger det jo ikke sammen. Vi er også nødt til at tage vare på os selv. Derfor holder vi nu en ugentlig fridag og har fået flere frivillige medarbejdere til at aflaste os, fortæller Poul Pilemann.
Men hvad får dem så til at fortsætte arbejdet? Svaret kommer prompte fra Erna:
– Alle de positive ting! At se dem, der får det godt og kan tage hjem og fungere i en hverdag med familie og job!
Og dem har der ifølge Erna og Poul Pilemann været mange af. En del af dem hører de stadig fra.
– Men der er også nogle gengangere i blandt, indrømmer Poul. I gennemsnit har Pilely haft 40 forskellige beboere om året de seneste år. I alt cirka 2100 overnatninger pr. år.
Pilely bærer præg af, at det er et kristent hjælpecenter. Hver morgen er der en obligatorisk morgenandagt, ligesom beboerne tilbydes at deltage i kirke- og gudstjenesteliv i den lokale folkekirke i Bregninge. I haven er der en Stillehave med Kristi lidelseshistorie i stentavler. Her er der ro og mulighed for bøn og meditation.
– Modsat hvad der ofte er tilfældet i det offentlige system, har vi en accept af det hele menneske med både ånd, sjæl og legeme. Det mærker beboerne. Det er en tryghed, når man er et troende menneske, der befinder sig i en svær situation, forklarer Poul Pilman.
Erna Pilemann fortæller, at Pilely ikke er begrænset til kristne brugere. Der har også været beboere, der ikke var troende, men som gennem deres ophold på stedet er kommet til tro på Gud.
Trygheden og nærheden er tilstede, ligesom der vises hensyn til den enkelte.
– Hver dag efter morgenandagten vurderes den enkeltes behov og situation. Der er forskellige tilbud om at deltage i småopgaver ude og inde. I dag har et par stykker for eksempel hjulpet mig i haven. Forleden var vi syv stykker nede og flække brænde. Vi inddrager også beboerne i indkøb, vasketøj og madlavning. På den måde får de hjælp til at kunne fungere i en hverdag, forklarer Poul Pilemann.
Udover morgenandagten, som er fælles, drikkes der også eftermiddags- og aftenkaffe sammen, ligesom alle deltager i aftenmåltidet i beboernes køkken.
Beboerne har hver deres værelse i en tilbygning og overbygning på Erna og Pouls private hjem.
Erna og Poul Pilemann har i de seneste år bevidnet en øget tendens til psykisk nedslidning af mennesker.
– Der kommer flere og flere, der er bukket under for det stress og pres, der er på arbejdspladsen og i hverdagen, fortæller Erna.
– I vores samfund er vi efterhånden så styret af kassetænkning og mammon, at det kan være svært at forestille sig, at man kan bryde med det og leve på anden vis, supplerer Poul. Erna fortsætter:
– Der er også sket en afkristning i vores land og vores værdier. Vi har også flere og flere kristne, der kommer her på grund af ægteskabskriser og skilsmisser. Også det tror jeg lægger til grund for, at flere og flere går ned med flaget.
I al fald må Erna og Poul Pilemann konstatere, at der er brug for et sted som deres som aldrig før.
