Vild teenager blev evangelist
I dag hjælper Steve Wild kirker til at nå deres område med evangeliet. I sommerferien holder han børnelejre med op mod 800 børn om ugen. På børnemedarbejderkonferencen i Odense i weekenden har han måske også sine dukker med…Steve Wild er evangelist i den engelske metodistkirke. Han har en noget usædvanlig jobbeskrivelse. Han skal udruste kirker til at nå deres område med evangeliet – en opgave, der kræver både erfaring og åndelig tyngde.
Erfaring har den 46-årige metodistpræst meget af, idet han startede som prædikant allerede som 20-årig. Op igennem “karrieren” har han set menigheder vokse gennem børnearbejde.
Og den åndelige ballast har han fra en familie, der har været aktive metodister, siden John Wesley grundlagde bevægelsen.
Steve Wild kommer fra Cornwall, den engelske halvø ud mod Atlanterhavet, og her har hans slægt boet i århundreder.
– Min tip-tip-oldefar hørte efter sigende John Wesley prædike i byen Halifax og blev omvendt, fortæller han til magasinet Cornwall Today.
– Han plejede at rejse til Metodistsamfundet i Halifax hver søndag morgen til gudstjenesten kl. 05.00 og tog derefter tilbage til gården, læste de bibelvers, som var blevet brugt i gudstjenesten, og prædikede det videre, han kunne huske fra prædikenen.
Steve Wild selv blev født i Rochdale, og efter studier ved Cliff College i Sheffield og Wesley College i Bristol blev han ordineret som metodistpræst i 1985. Tre år senere giftede han sig med Laura, der er kunstner på fuld tid.
Steve er kendt for sine TV-programmer, som han har vundet flere priser for – både i Storbritannien og USA. Programmerne er både blevet sendt i lokal-TV og på det landsdækkende BBC.
Han ynder at bruger hånddukkerne Clarence, Horace og Florence i sine prædikener, der både fanger børn og voksne. De to sidste blev “gift” i en kirke sidste år…
I nogle år som fængselspræst havde han og dukkerne “et fængsel publikum”:
– Alle ville hen i kirken, fordi de gerne ville ud af cellerne, husker han. Når jeg sagde, at vi alle var syndere, var der ingen, der blev forarget. Det var fantastisk at se mange forhærdede kriminelle blive omvendt!
Selv blev han omvendt som 13-årig – et tidspunkt hvor han opdagede engelsk litteratur, klassisk musik og… piger.
– Som teenager var jeg ikke særlig sød – men man kaldte dem ikke vandaler dengang! Men fordi jeg altid havde gået i søndagsskolen, var jeg meget bevidst om, at Gud holdt øje med mig. Der var ingen flugtvej – Guds øjne hvilede på mig.
En evangelist fra Cliff College holdt en kampagne i byen, og Steves kæreste blev omvendt. Hun fik ham med til et møde, hvor folk gik frem til alteret som gensvar på evangelistens budskab.
– Det gjorde jeg ikke, men jeg kan huske, at jeg sagde til Gud: “Well, det, manden siger, lyder fornuftigt. Så jeg vil også følge dig”.
Det varede ikke længe før Steve blev lærer i den lokale søndagsskole, og så var kursen lagt. Som 18-årig rejste han til Taizé, et kristent økumenisk fællesskab, der samler tusindvis af unge.
– Det var en masse stilhed, husker han.
De skulle sidde stille i 20 minutter, næsten som ved et kvæker-møde.
– Jeg tror, det var første gang, jeg nogensinde lyttede efter, hvad Gud havde at sige til mig. Før det havde jeg altid snakket til Gud i min bøn, aldrig lyttet. Jeg hørte ikke en stemme, men jeg fik en dyb overbevisning om at skulle blive præst.
Efter 2 år på Cliff College blev han sendt ud et år i praktik – og herfra kan han fortælle mange anekdoter:
– På en campingplads, spurgte de, om jeg ville holde en gudstjeneste. Jeg samlede over 700 mennesker – og jeg var ikke engang fyldt 20 endnu…
Han havde lært lidt retorik, havde en til at hjælpe og byens skønhed, Miss Pontin, til at læse teksten.
– Så jeg fik hurtigt alle de unge til at komme. Lokalet skulle bruges til banko lidt senere, så der var altid en masse, som kom tidligt for at få en god plads, og det havde jeg slet ikke noget imod. Det var “Onkel Steves syng-med-gudstjeneste”. Når jeg afsluttede min bøn med et “Amen”, kom der ikke et “Amen” fra forsamlingen, men et rungende bifald. Det var stedets kultur, og det kunne jeg li!
Steve Wild ved, at Guds veje er uransagelige. En dame, han kender, gik til yoga og begyndte at citere Fader Vor i en meditations-time – og gennem det fandt hun Kristus.
– I dag kommer hun i en kirke. Men du ville blive overrasket over, hvor mange på kirkebænkene, der kun kan se én måde at blive kristen på!
Han har været præst i 18 år nu:
– Jeg vil vove den påstand, at der er en større åbenhed i dag end for 18 år siden, siger han til Cornwall Today.
Steve Wild ser optimistisk på fremtiden:
– Det eneste, der kan tage modet fra mig, er mennesker, som ikke er villige til at bevæge sig eller ændre sig i forhold til den tid, vi lever i. Jeg tror, det ofte er det, der begrænser evangeliets udbredelse.
I dag har han et team på 20 personer, der hjælper lokale kirker med gudstjenester, workshops og evangeliske fremstød. Og han arbejder for Guds rige – ikke kun Meto-distkirken:
– Jeg arbejder for at udbrede kristendommen, og hvis nogen kommer til tro gennem et af mine TV-programmer og bliver baptist, råber jeg “Halleluja”!
– Jeg bekymrer mig ikke om folk bliver metodister eller ej. Som kristne må vi arbejde sammen. Så længe der er mennesker på denne planet, vil Helligånden røre ved menneskers liv og forvandle dem!
