PROFETEN MUHAMMEDS SANDE ANSIGT

En del mennesker vil nok vide, at der blandt muslimer er nogle, der går ind for vold, men samtidig mene, at profeten Muhamed nok var en fredelig mand. Men følgende citater fra Koranen og Muhameds biografi viser, at således var det ikke.
Kilder: Koranen og historiens første og vigtigste Muhammedbiografi, som er skrevet af Ibn Ishaq for at ære profetens liv: Ibn Ishaq var hofskriver for kaliffen af Bagdad.

Muhammed var fra starten på kollisionskurs med de populære digtere i Arabien. En af dem, som han ville stoppe, var den unge kvindelige digter Asma. Hun havde i et digt advaret mod profeten, og havde påstået, at profeten, der var kommet som flygtning til byen Medina, pønsede på at tage magten i byen.
Muhammed blev fyldt af vrede. Asma måtte dø. Hun fik skåret halsen over, medens hun sov med sit lille barn i armene. Kort efter blev endnu to opsætsige digtere myrdet: Først Abu Afak, der også blev også dolket medens han sov, dernæst den jødiske digter Kaab. I sin islamiske Muhammed-biografi skriver Ibn Ishaq stolt herom: „Den dag da Asma blev dolket, var den dag, da islam viste sin styrke… Den dag blev mændene fra Banu Khatma omvendt til islam, fordi de så islams magt“. Kort efter tog Muhammed magten i byen i et blodbad.

Jødernes modtog Muham-med og hans mænd som flygtninge i Medina og gav dem lov at bo i byen.
I den anledning skrev Muhammed en kontrakt med byens jødiske indbyggere. (Ibn Ishaq:“Profetens liv“,afsnittet: „Lovene for menigheden og kontrakten med jøderne“.
Men en uoverensstemmelse medfører, at profeten udrydder jøderne i byen. Han hørte, at de talte ondt om ham.
Dommen blev: Alle mændene skulle dræbes, og deres børn og kvinder skal indfanges og fordeles som muslimernes besiddelse…
Herefter begav han sig til markedspladsen i Medina, hvor der i dag stadig er markedsplads, og befalede at grave massegrave. Da det var udført, blev Quraiza-stammen hentet og gruppe efter gruppe halshugget og kastet i gravene… I alt blev 600-700 mand halshugget, andre mener at det var 800-900.
Da de dengang gruppevis blev ført frem for profeten, spurgte de Kaa´b: ´Hvad tror du, de vil gøre med os?‘ ´Vil I da aldrig fatte det?“ råbte Kaa´b, ´ser I da ikke, at han, som råber navne op, aldrig holder op, at de, som bliver bragt bort, ikke vender tilbage. Det er døden, der venter, ved Allah!‘
Profeten delte deres ejendele, ligesom han fordelte de dræbtes kvinder og børn blandt muslimerne… De tilfangetagne kvinder og børn, der som hans femtedel faldt tilfaldt ham, sendte han med sin hjælper Sa´d ibn Zaid bort for blive byttet mod heste og våben
En af de tilfangetagne kvinder Raihana, hvis mand nu var dræbt, tog Muhammed for sig selv. Hun forblev hans ejendom til hendes død. Da profeten foreslog, hun skulle gifte sig med ham og bære tørklæde, bad hun om hellere at være hans slave… Men det siges at hun senere blev muslim“. . (Ibn Ishaq: „profetens liv“, afsnittet „angrebet på Banu Quraiza“).

Efter at profeten Muham-meds hustruer havde krævet af ham, at han undlod at komme den koptiske slavinde Marija nær, svor han ikke at ville have seksuelt omgang med slavinden, som han havde fået forærende som en gave. Kort efter fik profeten dog denne åbenbaring: „O, profet, hvorfor betragter du dét som forbudt, hvad Allah har tilladt dig, for at føje dine hustruer, da Allah dog er tilgivende og barmhjertig? Allah har jo tilladt jer at tage jeres ed tilbage, han er vidende og vis!“ Da forstod han, at det var tilladt ham at bryde sin ed (Koranen, sura 66.1 f).

Allah havde i Medina givet Muhammed dén åbenbaring som lov, at han og hver muslim måtte tage 4 hustruer og så mange slavinder han lystede (Koranen, sura 4.3). Men da profeten senere tog andre smukke kvinder, blev han kritiseret af mange. Men Muhammed fik da en ny åbenbaring, en dispensation fra Allah, som kun gjalt ham selv: „O, profet, vi tillader dig de hustruer, for hvem du har betalt købesummen, og dem du erobrer som bytte som Allah giver dig, og enhver kvinde, der tilbyder sig selv til profeten, og som du som profet er villig til at ægte, som en særlig forret for dig med udelukkelse af de andre troende muslimer (Koranen, sura 33.49).

Profeten syntes godt om sin stedsøn Zaids hustru Zainab og ønskede hende som hustru. Stedsønnen ville godt give hende fra sig, men nogle beskyldte profeten for en slet adfærd herunder blodskam, hvis han gjorde det. Muhammed frygtede for de andres dom. Da fik profeten denne åbenbaring fra Allah: „Du frygter mennesker, men Allah fortjener mere, at du frygter ham; Zaid har afbrudt sit forhold til hende og har givet hende til dig, for at det ikke skal falde troende muslimer til last at ægte deres adoptivsønners hustruer efter deres skilsmisse“ (Koranen 33.37).

Af Niels Erik Søndergård
Rasmus Rasks Alle 95
5250 Odense SV