Verdens ældste torarulle fundet i Bologna

En torarulle som mentes at stamme fra 17. århundrede er blevet testet med kulstof 14 og dateres nu til det 12. århundrede.En skriftrulle i Bologna med alle de fem Mosebøger er blevet tilbagedateret fra det 17. til det 12. århundrede.
Af Bodil Lanting

Det var den 63-årige Mauro Perani, professor i hebraisk ved Bologna Universitet, der fik en mistanke om, at bibliotekets skriftrulle kunne være meget ældre end først antaget.
Der er tale om en torarulle, altså en skriftrulle med alle de fem Mosebøger skrevet på originalt hebraisk og rullet op på to stave. Denne skriftrulle har befundet sig på Bolognas universitet i over 100 år.

Professor Mauro Perani fandt ud af, at torarullen, som var dateret til det 17. århundrede, måtte være meget ældre.

– Det gik op for mig, at skrivestilen var ældre end det 17. århundrede, så jeg konsulterede andre eksperter, forklarer Mauro Perani.
Professoren var nemlig klar over, at den første datering var blevet foretaget af en jødisk bibliotekar på universitetet, og at denne oprindelige undersøgelse og datering af rullen i 1889 havde været overfladisk.
Faktisk blev rullen efter den første undersøgelse sat til side i arkivet, fordi bibliotekaren Leonello Modona mente, at det var en amatør-agtigt udført skriftrulle, skrevet i en ”kluntet italiensk stil”.
Men professor Perani vidste, at skrivestandarden for det hebraiske sprog var blevet ændret under indflydelse af den spanske rabbiner, filosof og mystiker Maimonides (Moses ben Maimon eller Rambam 1135-1204) omkring begyndelsen af det 13. århundrede.
Hvis Bologna-rullen skulle stamme fra det 17. århundrede, som først antaget, måtte skrivestilen altså være i overensstemmelse med Maimonides’ standard. Og det var ikke tilfældet. Samtidig var han uenig i bedømmelsen af tilblivelsesstedet:
– Jeg kunne straks se, at det ikke drejede sig om amatørarbejde. Det var skrevet i orientalsk stil og stammede fra en meget tidligere periode. Den er skrevet i babylonsk tradtion, siger professoren.

Den lærde Maimonides, Rabbi Moses ben Maimon eller ’Rambam’ (1135-1204), samlede og ordnede (kodificerede) den jødiske lov i bogen Mishneh Torah.

Professor Perani fik torarullen undersøgt på Salentos universitet i Italien og på Illinois’ universitet i USA.
Både skrifteksperter og kulstof 14 eksperter kom frem til samme konklusion: der er tale om en rulle fra tiden mellem 1155 og 1225. Der er med andre ord tale om den ældste bevarede og komplette torarulle.
Indholdsmæssigt er der ikke noget nyt i torarullen, men formen af kolonner og bogstaver kan give ny indsigt til forskerne.

Udrullet er skriftrullen fra Bologna 36 meter lang. Den er 64 cm høj og syet sammen af 58 bløde fåreskind.
Mens teksten i moderne toraruller er skrevet med 42 linjer per kolonne, har den nydaterede rulle hele 45. Det er også bemærkelsesværdigt, at der er anvendt forlængede (brede) bogstaver for at sikre en lige venstremargin. (Hebraisk skrives fra højre mod venstre).
Toraen fra Bologna er måske ikke den ældste afskrift af Mosebøgerne, men det er den ældste kendte torarulle. I synagogerne læser man fra ruller, ikke indbundne bøger.

Præcision er et must for den, der skriver en torarulle, og det tager omkring et år. Der skal være helt præcist 304.805 hebraiske bogstaver i teksten fra de fem Mosebøger. Et enkelt manglende eller uperfekt bogstav gør hele rullen ubrugelig.
– Hvert eneste bogstav er det vigtigste bogstav i loven, siger jøderne. Her er ’loven’ identisk med de fem Mosebøger. Hvis der mangler et eneste af toraens 304.805 bogstaver, skal rullen lægges væk indtil fejlen er rettet, for hvert eneste bogstav tæller.
Jesus talte om en ”tøddel af loven” i Matt. 5:18-19:
”Før himlen og jorden forgår, skal end ikke det mindste bogstav eller en tøddel af loven forgå – før det er sket altsammen. Derfor: den, der bryder et af de mindste blandt disse bud og lærer menneskene således, han skal kaldes den mindste i Himmeriget; men den, der holder dem og lærer andre dem, han skal kaldes stor i Himmeriget”, siger Jesus.
Definitionen af en tøddel er ”en prik eller en streg”, og Jesu ord bliver af nogle oversat ”ikke det mindste bogstav eller en del af et bogstav”.

Skriveren af en tora skal være en from, gudfrygtig jøde, som kender alle de 4.000 jødiske love, så han kan værne om rullens hellighed. Han må ikke skrive af efter hukommelsen, kun fra en godkendt skriftrulle. Især Guds navn bør skrives med stor præcision og andagt.
Som regel vil skriveren tage et rituelt bad (Mikvah), før han begynder på arbejdet. Han vil også sige en velsignelse, både før han begynder og hver gang han skriver Guds navn.

En tora skrives med en pen af fjer eller siv. Man bruger ikke metalpenne. Dels fordi en metalpen kunne lave huller i pergamentet, dels fordi metal bruges til fremstilling af våben, der skaber død og ødelæggelse.
En torarulle skal svare til sit hellige budskab. Derfor må den kun indeholde teksten fra de fem Mosebøger, og illustrationer er forbudt.
Selve rullen består af skind fra kosher (rene) dyr, som regel 62-84 stykker pergament, der er behandlet efter alle forskrifter. Når teksten er skrevet, sys skindene sammen med sener.
En torarulle skrives med sort blæk. I oldtiden brugte man at inddampe olie, tjære og voks, før man tilsatte træsaft, honning og galæble-saft. I nyere tid består blækket af galæblesaft og gummi tilsat farvestoffer.

Desværre blev mange toraruller ødelagt af nazisterne både før og under 2. verdenskrig. Men det lykkedes alligevel for nogle jøder at bringe deres hellige bøger i sikkerhed. Jøderne har dog tradition for at begrave de udslidte toraruller fremfor at gemme dem.
Men professor Perani og mange andre forskere håber alligevel, at man vil finde endnu flere ældgamle, oversete toraruller rundt omkring i verden.