Stop pornoficering af kvinderne!

Foreningen Pornofrit Miljø synes samfundet tager for let på por-noens indflydelse og arrangerer happening i København lørdagLørdag den 8. marts kl. 12.00-13.00 arrangerer Foreningen Pornofrit Miljø (PM) en happening ved Storkespringvandet på Amager Torv i København. Mottoet er „Stop pornoficeringen af kvinden“.Arrangementet kommer som en reaktion mod bagatellisering af pornoens betydning for kvindesyn og menneskesyn i det hele taget.
– I Politikens tema om porno den 11/2 fremstilles porno-problematikken meget enkel: Porno er udelukkende et problem blandt unge, der ikke forstår at skelne mellem fantasi og virkelighed, og løsningen er, at forældrene sætter sig ind i, hvad porno er, og taler med deres børn om det. Sådan! Ikke noget med at begrænse børns og unges adgang til porno, udtaler PM-formand Listbeth Høst.
– Hardcore og kvindefjendsk ”pornotrash” skal åbenbart have lov til at invadere det offentlige rum og dominere børne- og ungdomskulturen!

Sexkulisser

– Men hvordan forklare en 10årig, hvorledes toiletsex og gang bang hænger sammen med de voksnes seksualitet? – fortsætter hun. – Skal man fortælle barnet sandheden, nemlig at porno er en profitorienteret sexkulisse, som involverer levende mennesker, der betaler en høj pris for at lade sig byde lidt af hvert?
Foreningen vil gerne have tilmeldinger til arrangementet, bl.a. via deres hjemmeside www.pornofrit.dk.