Vicky Beeching – Shelter
Karakter: 9Mange kender nok Vicky Beeching uden at vide, hvem hun er. Hendes stærke og karakterfulde stemme har båret igennem på lovsangs cder som: Hungry, Surrender og Holy. Denne udgivelse er hendes første egen udgivelse, og man fornemmer stærkt, at det er hendes eget vidnesbyrd om at finde ly hos Gud, der har givet navnet til cden. Det er en kort cd, med kun syv sange, alle skrevet af Vicky selv. Foruden hendes intensive stemme leverer hun musikalsk krydderi med både akustisk og elektrisk guitar. Stilmæssigt spænder cden meget bredt. Fra meget energiske og næsten aggressive arrangementer til sange kun akkompagneret af akustisk guitar. Generelt kan man sige, at lydbilledet er meget ungdommeligt, herhjemme udtrykt i en udelt begejstring fra vores 14-årig teenage pige. Mine egne 39 år gør nok, at den genremæssigt ikke helt når ind til benet. En enkelt sang bider sig dog fast. Sangen The greatest gift er helt og aldeles en ørehænger og løfter resten af cden betragteligt. Der er ikke den store inspiration at hente til menighedens lovsangsmateriale, men til gengæld et stærkt og personligt vidnesbyrd fra en garvet sangskriverske, som på sin webside www.vickybeeching.com fortæller, at hun gerne vil være til opmuntring for specielt unge kvindelige lovsangsledere. Spændende kvindelig entusiasme.