CDU-politiker nægtet at citere Bibelen

Distriktsformand Ekkehard Wruck fra De kristelige Demokrater i Tyskland (Christliche Demokratisches Union eller CDU) har meldt sig ud af partiet, efter at regionale ledere nægtede ham, at citere Bibelen på sine valgplakater.
Ekkehard Wruck, der har været med i CDU i 20 år, havde lavet en valgplakat med ordene „Roden støtter dig“, med tanke på apostlen Paulus’ ord. En anden valgplakat havde ordene „Land, hør Herrens ord“, fra Gamle Testamente.
Ekkehard Wruck, der er medlem af en protestantisk kirke, i modsætning til CDU’s katolske overvægt, undrer sig over kritikken af det kristne islæt i hans plakater.
– Hvad tror man i CDU, at C’et i partinavnet står for?, spørger han.