Da Jesus tog sig en flyvetur
Kr. Himmelfart. Dagen hvor Jesus tog sig en flyvetur efter sin opstandelse at have været sammen med disciplene.
En kort tid hvor de måske troede, at han nu ville blive hos dem altid. Men nej. Han måtte af sted.
Gad vide hvilke tanker og følelser disciplene blev fyldt med, da det gik op for dem, at Jesus måtte af sted igen. De havde mistet ham, fået ham tilbage igen, og nu skulle de så igen miste ham. Den Jesus, som var deres gode ven, mentor og Herre. Det må næsten ikke have været til at bære.
Inden han tog af sted, gav han dem håb. Han ville komme igen. Med det håb i tankerne skulle de fortsætte i hans fodspor. Og så fløj han af sted.
Mange år er nu gået. Og vi har siden hen fejret og mindet denne dag, hvor Jesus for til himmels, og må ligesom disciplene fortsætte i hans fodspor og vente på ham.
For han kommer, ja, ved Helligåndens kraft så er han her jo allerede, men en gang så skal vi se ham fuldt ud.