Sådan befrier og bevarer du dig fra onde ånder (2. del)
Guds ord er et stærkt våben imod onde ånder

Graham Powell fortsætter her sin vejledning i, hvordan man kan forhindre onde ånders negative indflydelse på sit liv. Serien begyndte i påskenummeret (15-16).Et andet mægtigt våben er Guds Ord.
Da Jesus blev fristet af Satan, brugte Han Skriften for at tilbagevise angrebene. Han svarede på hver eneste fristelse ved at citere fra 5. Mosebog (Lukas 4,4 og 5. Mos. 8,3; Lukas 4,8 og 5. Mos. 6,13; Lukas 4,12 og 5. Mos. 6,16).

Hvis vi skal bruge Guds Ord som et våben mod det onde, må vi kende vor Bibel. Jesus kunne kun bruge Skriften, fordi Han kendte den. Også vi må mætte os med Guds Ord, læse det, studere det, huske det.
Når vi har Guds Ord i hjerte og sind, kan vi, fordi vi kender de virkelige fakta, kæmpe mod fjenden. Vi kan sige:
“Fjende, du har ingen ret til at røre mit liv, fordi jeg er forløst ved Jesu blod (Efeserne 1,7). Synd er ikke herre i mit liv (Romerne 6,14). Jeg er død fra synd (Romerne 6,7). Sygdom, forlad min krop, for ved Jesu sår er jeg helbredt (1. Peter 2,24).”
Vi kan også bruge Guds Ord til at forsvare os mod Den Ondes angreb. Fjenden angriber ofte ved at give os tanker. Han kan forsøge at overbevise os om, at han er alt for stærk for os, og at der ikke er nogen mulighed for at blive fri for ham. Vi kan svare ved at sige: “Fjende, dette er ikke sandt. Jesus har afvæbnet dig (Hebr. 2, 14). Og Jesus har givet mig autoritet over alt fjendens værk (Lukas 10,19).”
Han kan forsøge at fordømme os for en bestemt synd, selv om vi har bekendt den og bedt Gud om tilgivelse. Vi kan svare: “Fjende, der er ingen fordømmelse for dem som er i Kristus Jesus (Romerne 8,1).”

Når vi bruger Guds Ord, behøver vi ikke at citere nøjagtigt ord for ord fra en speciel Bibel-oversættelse. Det er sandheden i det, Skriften siger, som er vigtigt. Ofte er det lettere og bedre at omskrive sandhederne med dine egne ord. Vers, som du kan huske, kan selvfølgelig citeres ord for ord. På hvilken måde du end bruger Ordet på: sandhed er sandhed, og fjenden må underkaste sig den.

En anden måde at bruge Guds Ord på er ved at identificere sig med de bibelske historier. Vi kan for eksempel sige til fjenden: “Gideon overvandt Midianitterne med Herrens sværd. Sådan som han gik imod dem, går jeg imod dig. Sådan som han overvandt dem, overvinder jeg dig.“

Ligesom vi er i stand til at bruge Guds skrevne Ord, må vi også lære os at høre og blive ledt af Guds Ord sådan, som Han taler til os i dag gennem Sin Hellige Ånd. Da Jesus var på jorden, var han i konstant kontakt med Sin Far.
Han gjorde ingenting på eget initiativ, kun det Faderen sagde til Ham (Joh. 8,28-29).
Vi må lære at blive ledt af Ånden i det, vi gør, i hvordan vi beder, og i hvordan vi går imod Den Onde. Dette gælder også i det at citere Skriften. Vi må ikke citere Guds Ord bare for at kaste bibelvers mod dæmonerne. Vi må lære at flyde i den retning, Helligånden angiver, og udtale de sandheder, han bringer frem hos os.
Nogle gange kan du ledes til at understrege en vis bibelsk sandhed og så fortsætte med at bruge denne mod fjenden. Hvis Helligånden understreger ordet “rense”, så samarbejd med Ham i denne retning og tal mod det skjulte fæstningsværk, indtil byrden letter. Du kan sige:
“Guds Ord erklærer, at Jesu blod renser mig. Jeg er nu ren ved Hans Ord. Jeg udløser Helligåndens rensende kraft. Al urenhed må forsvinde. Enhver ond ånd forsvinder nu. Jesus Kristus er min renhed. Kom ud i Jesu navn.
Tak, Herre, jeg er ren. Jeg er ren nu. Det gamle er borte; alt er blevet nyt. Jeg påberåber mig Golgatas sejr.

Efterhånden som fæstningsværket afdækkes, kan du tale i denne retning i kort eller måske lang tid – en time eller mere. Hemmeligheden er at lære at flyde i Helligånden. Dette kan kun læres gennem erfaring.
En snedker vælger sine specielle redskaber fra øjeblik til øjeblik. En, der spiller golf, vælger den rette kølle til et specielt slag. På samme måde skal vi bruge det eller de redskaber, som passer til øjeblikket. Vi bruger ikke redskaber bare for at få dem brugt. Gør dine valg, og hvis en sandhed bliver levende for dit hjerte, så forbliv i dette. Helligånden vil lede dig i den retning du skal tale.
Guds Ord kommer også gennem Åndens gaver: kund-skabs ord, at kunne skelne mellem ånder, og visdoms tale. Mere om det senere.

Jesu Kristi Blod var prisen for vor forløsning:
 I ved jo, at det ikke var med forgængelige ting som sølv eller guld, I blev løskøbt fra det tomme liv, I havde overtaget fra jeres fædre, men med Kristi dyrebare blod, som af et lam uden plet og lyde (1 Peter 1,18-19).
Som Guds Lam og som erstatning for hver og en af os døde Jesus Kristus kors-fæstelsens grusomme død. Han døde, for at vi skulle leve. Han blev gjort til synd for os, for at vi skulle kende Hans retfærdighed. Han tog vores sygdomme, for at vi kunne få Hans lægedom. Han blev bundet, for at vi kunne sættes fri.
Offeret af ham selv blev accepteret af Faderen som et fuldkomment offer (Hebræerne 10). Sådan blev guddommelig ret tilfredsstillet. Mennesket kunne nu frigøres fra syndens, sygdommens og Satans magt, fordi den fulde pris for dets udfrielse var betalt.

„Og jeg hørte en høj røst i himlen sige: Nu er frelsen og magten og Riget vor Guds og herredømmet hans salvedes, for vore brødres anklager er styrtet, han som dag og nat anklagede dem for Gud. De har besejret ham ved Lammets blod og ved deres vidnesbyrds ord. De havde ikke livet for kært til at gå i døden“ Åb 12,10-11.

Vi sejrer også over Satan og hans hær ved Lammets Blod og det ord, vi vidner. “Det ord vi vidner” betyder, at vi skal vidne om, hvad Ordet siger om, hvad blodet har opnået. Dæmonerne hader at høre dette vidnesbyrd:
1. Jeg er renset fra al synd ved Jesu blod. (1. Joh. 1,7)
2. Jeg er bragt nær til Gud ved Kristi blod. (Ef. 2,13)
3. Jeg er retfærdiggjort ved Jesu blod. (Rom. 5,8-9)
4. Jeg har forløsning ved Jesu blod. (Ef. 1,7)
5. Jeg er helliggjort ved Jesu blod. (Heb. 13,12)
6. Jeg har fred med Gud ved Hans blod. (Kol. 1,20)
7. Jeg har en pagt med Gud gennem Jesu blod. (Mark. 14,24)
8. Jeg er vundet til Ham med Jesu blod. (Ap.G. 20,28)
9. Kristi blod renser min samvittighed. (Hebr. 9,14)
10. Jeg har frimodighed til at træde frem for Gud ved Jesu blod. (Hebr. 10,19-22)
11. Kristi blod er dyrebart for mig. (1. Peter 1,19)

Brug ordene fra dit vidnesbyrd til at bekrige fjenden. “Gennem Jesu Kristi blod er jeg forløst, købt ud af Satans herredømme. Ved hans blod nyder jeg pagten med Gud. Jeg står foran min Fars trone med frimodighed, med sindet og samvittigheden renset. Mørkets åndsmagter, kom ud nu i Jesu navn. Jeg driver jer ud fra gemmestederne. Jesu dyrebare blod helliggør mig nu. Herre, jeg priser dig for at blodet netop nu taler befrielse.“

Mens vi opholdt os på en fårefarm i Australien, fortalte ejeren, at en af deres unge døtre havde forfærdelige mareridt. Moderen forstod, hvordan hun led, for hun havde selv haft samme slags drøm-me, da hun var barn.
Vi snakkede med forældrene om kraften i Jesu Kristi blod og om den autoritet, de som troende havde til at sætte datteren fri. Omtrent ved ti-tiden, mens hun sov, gik vi ind på hendes værelse og lagde hænderne på hende. Vi bad forældrene om at høre nøje efter, hvordan vi bad, sådan at hvis disse mareridt ikke forsvandt med det samme, kunne de fortsætte med at bede, indtil hun blev helt fri.
Varsomt forkyndte vi kraften i Jesu Kristi blod og fremholdt, at på grund af dette ofrede blod havde Den Onde ingen ret til at forstyrre barnet. Uden at hun vågnede, stod vi i nogle minutter imod årsagen til disse mareridt, mens vi priste Gud for forløsningens blod. Næste morgen udbrød hun, “Mor, jeg havde ingen onde drømme i nat!”
Ved senere kontakter med familien har vi glædet os over, at hun aldrig mere har været plaget af mareridt. De blev brudt den nat, vi bad. Det er kraft i Lammets blod!

Helligånden repræsenterer Jesus iblandt os. Han er den, som styrker os før kampen, som giver liv til ordene, vi udtaler i tro på Jesu navn.
Jesus selv startede ikke sin offentlige tjeneste, før han var salvet med Helligånden (Lukas 3,21-23). Efter opstandelsen befalede han disciplene at vente i Jerusalem, indtil de blev fyldt med Helligånden. De var født på ny af Ånden (Joh. 20,22), men ikke døbt med Ånden (Ap.G. 1,8 og 2,1-4).
Vi skal også være fyldt med Helligånden. Vi vil aldrig virkelig lykkes i en fast håndtering af onde ånder, før vi har begyndt den åndsfyldte vandring. Helligåndens dåb er ikke noget mål i sig selv, men en port, hvor igennem vi kommer til nye erfaringer i det at kende og tjene Gud.
Som født på ny af Helligånden skal vi komme til Jesus Kristus, som er den, som døber med Helligånden (Lukas 3,16), og bede ham om at fylde os. Vi modtager hans Ånd i tro på samme måde, som vi modtager frelse i tro.

For nogen er dette at komme ind i den åndsfyldte vandring, dette at gå igennem denne port og ind i en daglig vandring i Ånden, en dynamisk og spændende erfaring.
For andre er det at tage imod i stilhed. Jeg erfarede dette på den første måde, mens Shirleys erfaring var den sidste. Hvordan vi end oplever dette, kommer vi ind i en ny dimension af det kristenliv, som daglig må opretholdes i tro. (Se også Efeserbrevet 5,18.)
Jesus Kristus, Guds Søn, udførte sin tjeneste i total afhængighed af Helligånden: …hvordan Gud salvede Jesus fra Nazaret med Helligånd og kraft, og hvordan Jesus færdedes overalt og gjorde vel og helbredte alle, der var under Djævelens herredømme; for Gud var med ham. (ApG 10,38)

Helligånden er den kraft, som sætter os i stand til at uddrive dæmoner. Idet vi taler troens ord mod fjenden, gir Helligånden kraft til det, vi siger. Han gør vores ord til skarpe pile, som trænger ind i fjendens fæstningsværker. Han gør dem til tunge hammerer, som knuser; han gør dem til flammende spyd, som afslører mørket.
Jesus kaldte Helligånden for “Guds finger”. Som svar på beskyldningerne om, at han uddrev dæmoner ved Be’el-sebul, dæmonernes herre, sagde han: Men hvis det er ved Guds finger, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer (Luk 11,20). I Mattæus 12,28, hvor den samme hændelse beskrives, står der: Men hvis det er ved Guds ånd, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer.

Shirley og jeg bad mod nogle urene ånder i en ung kvinde, og Helligånden tog tag i vore ord, og vi fik en voldsom strøm af udfrielse at se. Efter at hun havde siddet stille en stund, brast hun i gråd. Da vi spurte hende hvorfor, svarede hun, at en ånd inde i hende netop spottende havde sagt, at den havde skjult sig og ikke kunne findes og ikke havde til hensigt at komme ud. Øjeblikkelig blev mine øjne åbnet sådan, at jeg kunne “se” ånden og lægge mine hænder på hende og sige, “Ved Helligåndens lys ser jeg dig. Du kan ikke gemme dig, og du går nu. I Jesu navn, forsvind!” På én gang reagerede ånden med frygt og forlod hende, og hun følte en tydelig lettelse. Vi frydede os alle over, at “Guds finger”, Helligånden, havde strukket sig ud til åndens skjulested og formidlet kraft til de befalinger, vi gav i Jesu navn.