Kristne flygter fra Israel
Over 1000 af Betlehems kristne er flygtet, siden intifadaen begyndte for 2 år siden.Den katolske kirke har bygget 70 huse til ca. 100 millioner kr., oplyser det svenske Nya Dagen, for om muligt at holde på flygtningene.
Det er franciskanerordenen, der står bag projektet i byen Betfage. Det tog 15 år at få byggetilladelse af de israelske myndigheder. Franciskanermunkene ejer 400 boliger i Jerusalems gamle bydel og yderligere 70 i Betania og Neit Hanina.
Kristne flygter på grund af den uudholdelige situation i den arabisk-israelske konflikt. Yderligere har den israelske hær på det seneste isoleret de bibelske pilgrimssteder og derved gjort det sværere for de kristne at besøge de hellige steder.
For 100 år siden udgjorde de kristne 25 pct. af befolkningen i Palæstina, i dag udgør de kun 2,5 pct., oplyser Vatikanet.