Folketingets nye formand:
– Min dag er i Guds hånd

Christian Mejdahls missionerer ikke, men det er de færreste, der er tvivl om hans kristne ståsted…Folketinget brød spontant ud i klapsalve, da Christian Mejdahl blev valgt til folketingets nye formand den 18. marts. Det kan ingen mindes er sket før i forbindelse med et formandsvalg.– Det var overvældende. Det er en kæmpestor tillidserklæring, men også en stor forpligtelse at leve op til den tillid, lyder det fattet og på flydende himmerlandsk dialekt fra den 63-årige Christian Mejdahl.
Han tager imod i det overvældende store og smukt indrettede formands-kontor på Christiansborgs førstesal. Den tidligere gårdejer er i sort jakkesæt. Han stryger den ydmyge frisure med sin hånd.
Trods et stramt dagsprogram med mange opgaver virker han forbavsende afslappet og rolig.
– Jeg har et roligt gemyt, forklarer formanden.
– Der er nogle, der mener, der godt kunne være lidt mere krudt i mig.
Christian Mejdahl antyder et forsigtigt smil og afslører lidt af den tørre nordjyske humor, som han har ry for, men som kun de nærmeste får del i.
– Men i mange af livets tilskikkelser er det en styrke, at man er i ro med det, man foretager sig. Jeg tager en opgave af gangen, fastslår han og fortsætter:
– Måske hænger det også sammen med, at jeg hver morgen lægger min dag i Guds hånd. Jeg har tillid til, at han holder øje med mig, og det giver mig en ro.

Ordet troværdighed går igen, når kolleger, venner og familie skal beskrive Christian Mejdahl.
Han hører ikke til blandt de højtråbende politikere, ligesom han aldrig har brugt spidse albuer eller spindoktorer i sit politiske arbejde.
– Han udtrykker sig forsigtigt. Men man kan regne med det, han siger. Hvad enten man er enig med ham eller ej, siger SFs landbrugsordfører, Kristen Touborg, der har siddet i mange udvalg og ofte deltaget i debat-dueller med Christian Mejdahl.
Kristeligt Folkepartis Jan Sjursen mener, at Mejdahl med sin forsigtighed kan forekomme konfliktsky.
– Men han er en god lytter og meget velovervejet, når han siger noget. Han kaster sig ikke sådan lige ud i et slagsmål.
I mange år har den tidligere gårdejer slidt i det stille i Venstres folketingsgruppe og oftere været nummer to end nr. ét.
Men når han siger noget, bliver der lyttet. Og når han lover noget, holder han ord. Og netop det kendetegn blev belønnet, da et enigt folketing valgte ham som formand.

Christian Mejdahl sagde ja til at blive folketingets nye formand efter Ivar Hansens død i begyndelsen af marts. Men det er ikke hver gang han har sagt ja, når han er blevet tilbudt tillidsposter.
Da Venstre fik regeringsmagten i 2001 blev han tilbudt en ministerpost, som han takkede nej til. I stedet blev han gruppeformand.
Da han 1979 første gang blev tilbudt at stille op som folketingskandidat for Venstre i Nordjyllands Amt, takkede han også nej.
– Børnene var ikke så store, og vi havde bedriften at passe. Så jeg fortsatte som borgmester i Løgstør.
Ligesom tidligere udbad Christian Mejdahl sig da også betænkningstid, da statsministeren tilbød ham kandidaturet som folketings-formand.
– Jeg sagde, at det ville jeg lige snakke med min kone om. Hun sagde, som hun sagt før: ”Hvis det er en opgave, du skønner, du kan og vil påtage dig, så skal det ikke mangle på opbakning herhjemmefra.”
At hustruen Eva hører ikke til blandt den afhængige kvinde-type, der beklager sig, når mandens job kalder mere på ham end hjemmet, kan både hun selv og Christian Mejdahl bekræfte.
– Han passer det, han skal på Christiansborg, og jeg passer det herhjemme, forklarer Eva til Udfordringen.
Men Christian Mejdahls job som heltidspolitiker har betydet afsavn for dem begge. Han bor i København fire-fem dage om ugen, mens han arbejder i folketinget. Den daglige kontakt holdes over telefonen, hvor ægteparret udveksler stort og småt, så der ikke skal følges op på det, når Christian vender hjem til landsbyen Vindblæs i weekenden.

Om søndagen går Christian Mejdahl i Oudrup Kirke, hvor Eva er organist, og Christian tidligere har været menighedsrådsmedlem. Parret er aktive i menighedslivet, som det nu lader sig gøre, og er også med i en bibelkreds tilknyttet Indre Mission.
– Når jeg om morgenen lægger dagen i Guds hånd, og om aftenen siger tak for dagen, der er gået, så er jeg sådan i ro med det. Troen er et fast holdepunkt i tilværelsen, der gør, at der skal meget til at blæse mig omkuld i løbet af dagen.
– Når man er rodfæstet i den kristne tro, så påvirker det ens gøren og laden. Det er ikke sådan, at jeg går og skilter med min tro eller missionerer. Men jeg tror ikke, der er mange, der er tvivl om mit ståsted.
Siden 1994 har Christian Mejdahl hvert år inviteret til en ugentlige morgenandagt hver torsdag på Christiansborg. Her mødes en håndfuld politikere og personale og synger en salme, beder en bøn og taler om den kommende søndags prædikentekst.
Netop hans måde at være et troende menneske på møder stor respekt blandt kolleger på Christiansborg.
– Jeg kender Indre Mission fra min hjemegn, og normalt kendetegner det folk fra Indre Mission, at de er missionerende. Det er Christian ikke, og det sætter jeg pris på. Han har sine grundlæggende holdninger, og jeg har mine, siger Kristen Touborg fra SF, der kan afsløre, at han – som den måske eneste – en gang fik lokket Christian Mejdahl i uføre.
– Vi var med Fødevareudvalget på studietur i Rom. Vi havde et meget stramt program. Christian havde sådan håbet, at han kunne få tid til at komme ud og se Peterskirken, så jeg opfordrede ham til at udøve civil ulydighed og udeblive fra et møde og tage en taxi ud og se kirken. Jeg lovede at dække over ham. Han fulgte min opfordring og tog ud og så kirken.
Christian Mejdahl har aldrig haft problemer med at forene sit kristne ståsted med sit engagement i et liberalt parti.
– Det har jeg sjældent haft de store problemer med. Der har været etiske spørgsmål, hvor jeg har set så forskelligt på en sag i forhold til min folketingsgruppe, at jeg har måttet tage mine forbehold og også har måttet stemme anderledes end min gruppe. Men det er blevet fuldt respekteret, forklarer han til Udfordringen.