Teologiens ateisme

Helsingørs biskop acceptererat Thorkild Grosbøll fortsætter som præst i folkekirken, trods hans fortsatte fornægtelse af Guds eksistens, Kristi opstandelse og det evige liv.
Det ville være svært for biskoppen at fyre Grosbøll, for en stor del af præsterne deler reelt hans anskuelser. Den materialistiske ateisme står nu officielt på prædikestolen i folkekirken. (Frikirkerne og den officielle katolske kirke udvikler sig med en vis tidsforsinkelse i samme retning.)
Siden slutningen af 1800-tallet har de teologiske fakulteter været stærkt præget af ateismen, og ifølge religionsfilosofien på universiteterne er Gud blot noget, menneskene har opfundet.
Forud for dette havde teologien accepteret troens adskillelse fra filosofien og ladet fornuften styre af gudløs materialisme fra midten af 1700-tallet.
Men endnu før dette blev troen i 1600-tallet adskilt fra nationaløkonomien. Dette skete under teologiens ledelse. Adskillelsen af tro og økonomi skete med de ortodokse calvinske teologer i spidsen – og den er siden accepteret bredt af teologien.
Og endnu før dette blev troen adskilt fra det offentlige rum og reduceret til kun at kunne sige noget angående det private rum i 1500-tallet under de tyske protestantiske teologers ledelse.
Renæssancen – genfødslen af den ikke-kristne verden fra før Middelalderen efter Middelalderen – sejrede ca. år 1500, så mennesket ændrede sig fra at være Gudscentreret til at være jegcentreret. Og ved Renæs-sancens start i 1300-tallet begyndte nogle teologer nominalismen, ifølge hvilken almenbegreberne kun er ord, men ikke realiteter.
Der hersker nu over hele verden i bedste fald kun en partiel, delvis tro, der i egen selvforståelse har afskrevet sig selv i hovedparten af virkelighedens områder. Ateismen hersker i dag over hele verden på grundlag af to søjler. Dels den materialistiske positivisme og dels 1500-tals protestantismen.
Teologien har nu nået et stadium, hvor dens ateisme ikke længere officielt kan skjules.
Denne udvikling kan kun vendes af den kristne tro, der angår alle virkelighedens områder. (Den universelle og almindelige kristne tro.) Den tro, der kan og vil gå bag om Renæssancen. Dette sker ikke ved gammeldags tænkning, men ved offensiv nytænkning. Bernhard af Clairvaux vil f.eks. være en god inspirationskilde.
Niels Erik Søndergård
Rasmus Rasks Alle 95
5250 Odense SV
n.e.s@mail.tele.dk