Benna synliggør troen i tv
Hun er dansker. Hun er kristen. Og så er hun blandt kristne i Danmark noget så sjældent som uddannet filminstruktør. Benna Asmussen Hørlück hedder hun.- Hvordan kommer man på den vilde tanke at ville være filminstruktør, må jeg så spør-ge.
Benna Hørlück fortæller, at det ikke er noget, hun er gået målrettet efter, men at hun har fået nogle små skub undervejs.
– Efter gymnasiet tog jeg på bibelskole, hvor jeg valgte evangelisationslinien, og på den var der plottet nogle mediefag ind, for de syntes på skolen, at medier og evangelisation hang sammen – men det tændte mig ikke ret meget at skulle rode med knapper og lave radio og video.
Det, hun fik ud af opholdet, var interesse for at skrive, og hun fik bagefter – vi er midt i firserne – mulighed for at blive giv-et-år medarbejder på Indre Missions Tidende.
– Her blev jeg tændt af at møde mange forskellige mennesker og høre deres historier, og jeg blev efterhånden klar over, at jeg godt kunne tænke mig at fortælle dem på en anden måde – og da blev jeg tændt på det med tv. Faktisk prøvede jeg på det tidspunkt at søge ind på filmskolen, men jeg fik afslag, og jeg tænkte, at det var nok heller ikke noget for sådan en som mig
– Men nogen fandt ud af, at jeg havde forsøgt at komme ind på filmskolen, og de henviste mig til IMI, Internationalt Medie Institut, i Norge, som også havde et tv-produktionsselskab. Jeg fik en assistent-stilling deroppe, og der var jeg et par år som assistent for en producer – det var rigtig spændende at lave fjernsyn.
Da hun vendte tilbage fra Norge, arbejdede hun i to år på IMedia, hvor hun stod for at planlægge produktioner.
For at komme videre søgte hun så i 1991 ind på en filmskole i London. Umiddelbart inden blev hun gift med Niels Hørlück, der var lærer-uddannet – og sammen tog de springet
– Min mand havde fået job på en skole i London, og vi rejste derover i god tid, inden han skulle starte. Men vi havde ingen penge, og vi kørte i en bus med vores papkasser, og så stod vi der på Victoria Station i London og kløede os i nakken og havde ikke noget sted at bo
– Det er sjovt at tænke på i dag, for vi havde ikke engang gennemtænkt, hvordan vi skulle få al vores habengut ud til den kommune, hvor Niels skulle arbejde. Og vi havde ikke så lidt, vi havde lusket en hel trailerfuld ind i langtursbussen på Vejle banegård. Men tingene er ikke så kompliceret, når man er ung, og vi løb ind i nogle flinke mennesker, som hjalp os med at slæbe, og de tog os med hjem, og der boede vi så, indtil vi fik lejet et hus sammen med nogle andre i Hounslow i Vest-London. Vi boede det samme sted alle tre år, hvor vi kom i den lokale kirke.
Hvad var indholdet af uddannelsen?
– Det var en praktisk film-maker-uddannelse, hvor man hver tredje måned fik en ny opgave, et nyt projekt i hold – det var internationalt og meget spændende. Der fik man, hvad man havde brug for, så det var rigtig lærerigt. Både fagligt og menneskeligt har de år været rigtig gode.
Efter at de i 1994 var vendt tilbage til Danmark, var Benna i nogle år ansat i Retten til Liv, og her blev hun efterhånden klar over, at det var arbejde med tv og film, hun ville.
– Vi fik tre børn de år, og mit arbejde i Retten til Liv var et meningsfuldt og spændende job, men jeg var godt klar over, at jeg ikke kunne forvente, at der kom nogle og spurgte, om jeg ikke ville lave noget tv. Så jeg fandt ud af, at jeg måtte rydde skrivebordet for at give det en chance. Jeg sagde de jobs op, jeg havde, og gav mig til at lave programidéer til tv, og jeg troede på, at jeg havde noget at gi.
– Jeg har altid set mit liv som noget, Gud virker med i, understreger hun. – Jeg har altid ønsket at være, hvor Gud ønsker mig
at have en tryghed i, at Gud er gået foran, og jeg ønsker at følge ham. Så når jeg har taget imod opfordringer, jeg har fået, muligheder der har budt sig, og når jeg selv har søgt at afprøve forskellige muligheder, så har jeg altid haft en tro på, at Gud har været med mig.
Kan du sige noget mere om, hvor din fightervilje og lyst kommer fra?
– Det var nok de to år, jeg var i Norge – men den var der selvfølgelig også før
når jeg skrev, ville jeg også gerne skabe oplevelser – jeg ville gerne have, at folk skulle opleve det, jeg oplevede, så i den proces med at skrive fik jeg lyst til at lave billeder, at formidle oplevelser videre i levende billeder.
Hun synes, hun har fået meget opbakning fra sit bagland, men hun følte, hun manglede faglige input.
– Jeg havde brug for skub til at gøre det – ikke fordi nogen kunne se, at det var godt, at der var en kristen, der gjorde det, men fordi de kunne se, at jeg havde nogle evner, der kunne bruges – det er ikke lige meget, hvem der tror på dig
!
I dag arbejder hun hovedsagelig med halvtimes-programmer for DR, der på en eller anden måde skal handle om tro og have en dansk vinkel. Hun formulerer programideen, og når den er solgt til chefredaktionen, får hun en kontrakt og står derefter selv for programmet..
Hvad ser du selv som formålet med at lave disse udsendelser?
– Det, jeg gerne vil bidrage med, er at synliggøre for seerne forskellige former for tro og måder at tro på og måder at leve med sin tro på – fordi jeg synes, det er alt for usynligt i mediebilledet, hvor meget tro egentlig betyder i vores kultur, og der er så mange underlige fordomme om, hvordan mennesker fra forskellige former for trosretninger er.
Benna har siden hun i 1999 begyndte at arbejde freelance for DR produceret udsendelser om bl.a. Moses Hansen og Charles Ndifon.
Hvordan forsøger du at fange og fastholde interessen – og ikke bare hos nogen, der på forhånd er interesseret?
– Ved at bruge lidt skæve vinkler – ved at sætte nogle ting på spidsen måske eller tage fat i nogle ting, som skurrer lidt i folks ører og give dem en oplevelse, så de siger tak skal du ellers have og får kaffen galt i halsen, eller siger nåh det var interessant, det havde jeg ikke forestillet mig
Som eksempel henviser Benna til programmet om Sædding Efterskole og weekenden på Hellig Kors kloster (omtalt her i uge 13), hvor hun gerne ville vise seerne, at der i Danmark også er teenagere, som med deres entusiasme og tro kan formidle klart, hvad Bibelen betyder for dem:
– Det er interessant for folk, at der er nogen på 15 år, som allerede på det tidspunkt har bestemt sig for, at skal jeg nå mit mål
skal jeg hjem til Gud, som det er mit dybeste ønske at komme, så skal jeg tage til mig, hvad der står i Bibelen
Formålet med udsendelsen var at vise det, der gør dem anderledes, og at de samtidig fremstår som hele mennesker, fortæller hun – og tilføjer, at dem, hun havde med til at lave programmet, syntes, at det var meget livsbekræftende.
Benna arbejder stadig lidt for sit bagland, Indre Mission.
Benna har bl.a. været i gang med et cd-projekt med bibelhistorie, I olielampens skær (se anm. i sidste uge).
Hendes ønske med genfortællingen af bibelhistorien, som hun selv har skrevet, er at skabe sammenhæng og oplevelser i den for børn. Hun bruger udtrykket Poul Hoffmann for børn – og mener med det, at de skal give mulighed for, at børn rigtig kan leve sig ind i historien. Videre fortæller hun, at der faktisk er en positiv indstilling hos de fleste når det gælder bibelhistorie for børn, fordi de ikke hører den i skolerne i dag, og at Dick Kaysø var meget glad for at være med.
– Det var egentlig meningen, at projektet skulle lanceres bredt, men der mangler penge til markedsføringen af cderne, siger hun, – så det er lidt spændende, hvordan det går med salget, for jeg har da lyst til at fortsætte med det…
Hvad kan vi ellers vente fra Benna Hørlück fremover?
Om en måned sender DR en udsendelse om pilgrimsvandring, en gammel katolsk tradition, som er blevet en hel bevægelse i Danmark.
– Pilgrimsvandringen er et fantastisk billede på vores liv som kristne, siger hun, – at leve med Gud er at være på vandring
Benna fortæller meget og engageret om arbejdet med udsendelsen, som vi nok kan glæde os til at se.
Hvad drømmer du ellers om at lave?
– Jeg vil gerne blive ved med det, jeg laver nu – og det er faktisk et højt mål, for der sker ting i DR nu, som gør, at jeg ikke er sikker på, at der her får lov til at overleve. Men jeg vil gerne blive ved med at lave tv om tro.
– Noget, jeg har meget lyst til, og som ville være rigtig stort, er en rigtig god julekalender for børn – i det hele taget gode hverdagsfortællinger med lidt magi – fiktion i børnehøjde.
Og hvorfor ikke?
