Bøn og faste afvænner misbrugere
Der er hverken tilbud om medicin eller terapi, når misbrugere kommer til afvænning på nyt rehabiliteringshjem. I stedet bliver de mødt af tre dages konstant bøn og faste og bor i mindst et halvt år i en storfamilie, som lærer dem en ny livsstilDet lyder som det rene vanvid. At en maskinarbejder og en rengøringsdame med tre små børn dropper deres arbejde, køber en 583 kvadratmeter stor gård med 38 tønder land og slår dørene op for alkoholikere og narkomaner, der vil ud af deres misbrug.
Og når de fortæller, at de ingen erfaring har med rehabilitering, men har fået en recept fra Gud, der hedder tre dage med konstant bøn og faste, lyder historien endnu mere utrolig. Ikke desto mindre er det sådan, historien om Pia og Nick Knudsen og Vildkildegård mellem Herning og Brande er.
Nu går Nick Knudsen og sønnen Tobias på fem år rundt på marken ved siden af gården og pakker det store blå- og hvidstribede partytelt med plads til 300 mennesker sammen. Det er kun nogle dage siden, at børn og voksne festede her for at fejre det første år med Vildkildegård. Tidligt den dag blev en tidligere misbruger gift på en lille høj i nærheden, og samme dag kunne Pia og Nick Knudsen markere deres kobberbryllup. Det blev en stor fest med hoppeborg, helstegt svin og 330 gæster.
For kun halvandet år siden var der ingen af de mange mennesker, der kendte til Vildkildegård. Gården var et konkursbo, som lå ubeboet hen efter at have været behand-lingstilbud for adfærdsvanskelige børn.
– Gud havde talt til os om, at vi skulle tage os af dem, der på en eller anden måde var udstødte i samfundet. Vi har begge to været meget engageret i musik, så vi troede, at vores arbejde på en eller anden måde skulle have noget med musik at gøre. Vi regnede i hvert fald ikke med, at vi skulle lede et rehabiliteringscenter, fortæller Pia Knudsen.
Men sådan blev det. Familien Knudsen havde igennem tre-fire år været en del af missionsorganisationen Evangelist, som har en vision om at starte kristne rehabiliteringscentre overalt i Danmark.
– Det var vigtigt, at det var Gud, der havde lagt det på vores hjerter, at vi skulle arbejde med misbrugere, for ellers var det aldrig gået. Vi havde hverken penge eller erfaring. Vi kan ikke give misbrugerne noget terapeutisk eller medicinsk. Det eneste, vi kan tilbyde, er Gud og at vi vil være sammen med dem hele vejen igennem rehabiliteringen, siger Nick Knudsen.
Ægteparret begyndte at kigge sig omkring efter et egnet sted, som kunne huse deres fremtidige arbejde. Og da de blev præsenteret for Vildkildegård, var de solgt.
– Vi vidste, at det skulle være stedet her. Men vi anede ikke, hvordan i alverden vi skulle kunne købe en gård til 2,8 millioner kr., når vores indtægter dengang var to forældreorlovsindkomster. Vi kunne se, at vi kom til kort, men vi skrev vores sølle budget op og send-te det til ejeren, der var tæt på at sælge gården til nogle andre. Det endte med, at han kautionerede både for vores gamle ejendom og for gården. Han lovede at betale huslejen på vores eget hus det næste halve år, indtil det forhåbentlig var blevet solgt, og samtidig behøvede vi ikke at lægge en udbetaling på gården. Gud har haft en hånd med i alt – især vores økonomi. Det har han også været nødt til at have, sådan som tingene så ud, siger Nick Knudsen.
Nogle uger senere flyttede familien Knudsen ind på Vildkildegård. Det samme gjorde to misbrugere og fire frivillige medarbejdere, som har deltidsarbejde andre steder. Alle betaler for kost og logi. Det er meningen, at beboerne i rehabilitering skal lægge ca. 3.000 kr. i fælleskassen om måneden, men kan de ikke det, må de nøjes med at give, hvad de har.
– Økonomisk hænger det ikke sammen, men vi har set igen og igen, at Gud hjælper os. Vi mangler aldrig noget, og vi har set Guds trofasthed langt mere igennem vores første år her end i resten af vores liv, siger Pia Knudsen.
– Jeg tror, at når vi ikke længere selv har kontrol, så er det, at Gud virkelig kan komme til. Når vi tør sætte os ud på kanten af vores tryghed, så oplever vi Guds trofasthed. Kristne skulle i højere grad springe ud i det, Gud har lagt på deres hjerter, i stedet for at gå og vente på den berømte skrift på væggen. Når vi tager det første skridt, vil Gud være som en lygte for vores fod og vise os næste skridt. På den måde kan man være med til at bygge Guds rige og ikke kun sit eget, siger Pia Knudsen.
Hendes lille spisebord til fem er nu skiftet ud med et langbord, der fylder hele det ellers rummelige køkken på Vildkildegård. Lige nu er der 16 børn og voksne til måltiderne. Men inden længe bliver gården bygget en smule om, så den kan rumme op til 14 i rehabilitering.
– Vi er en familie og ikke en institution. Når misbrugerne har været igennem de første tre dage med bøn og faste, er de løst fra deres misbrug, og så skal vi over det næste halve års tid til at give dem nye vaner, en ny livsstil og undervisning fra Bibelen. Det handler først og fremmest om, at de selv skal tage beslutningen om, hvad de vil med deres liv, for det kan vi ikke gøre for dem. Når de har gjort det, kan vi trække en streg i sandet og begynde at se på fremtiden. Vi kan se, at det er en kæmpelettelse for dem, at Gud tilgiver og tager deres gamle bagage af deres ryg, siger Pia Knudsen.
Efter Vildkildegårds første år er to beboere kommet helt ud af deres misbrug og offentlig forsørgelse. Endnu seks er på vej.
Familien Knudsen regner dog ikke med at hvile på laurbærrene og gro fast på Vildkildegård.
– Vi vil fortsat være opmærksom på, hvad Gud vil have os til. Foreløbig er vi her, men vi er en del af Evangelists vision om at starte 50 rehabiliteringscentre i Danmark over de næste 20 år, så måske skal vi være med til at gøre det, siger Nick Knudsen.
Og så mangler vist kun slutningen på historien om den usædvanlige hushandel. Familien Knudsens gamle ejendom blev ikke solgt efter et halvt år, men bliver nu brugt som rehabilitering for kvinder.
