Fest i Fælledparken
Op til 1.500 trods gråvejrDet var ellers lige ved at se lidt gråt ud for festen. Det havde regnet det meste af dagen, og jeg havde skiftevis bedt Gud om en paraply til mig og kameraet eller et mirakel.
Måske var en stor paraply faktisk blevet slået op over himlen, for den var strålende blå, idet festen begyndte, og sådan fortsatte det.
Nogle hundrede mennesker havde samlet sig foran scenen, der lå med ryggen mod Parken i Fælledparken. På scenen underholdt cowboyer med band både børn og voksne. Det var dog ikke kun cowboyer, som de mange mennesker var kommet for at se. Heller ikke blot de to gospelkor, Kefas og Copenhagen Gospel Choir.
– Jeg er kommet for at høre en eller anden Graham, siger Thomas, 35. Han står med en smøg og en øl og kigger nysgerrigt på de vuggende og klappende gospelsangere, der får endnu flere til at stoppe op.
Mener du Charles Ndifon?
– Ja, ja, det er vist det, han hedder. Jeg kommer ikke i kirke selv, men noget familie har sagt, at jeg skulle tage herhen, forklarer Thomas.
– Det er glimrende, det her. Helt fint, forsætter han og ser igen hen mod scenen, hvor musikken fortsætter.
Nogle har taget tæpper med og har sat sig ned, men de fleste står op. Ind i mellem ser man folk med hvide skilte: medarbejder, forbeder og præst står der på dem.
Medarbejderne deler flittigt grå brochurer for Alfa ud, som også er det eneste, der bliver gjort reklame for. Arrangementet i Fælledparken er blevet til i samarbejde mellem ti forskellige københavnske kirker, som også er fælles om at invitere til Alfa, så interesserede kan komme på det kursus, der er nærmest.
Efterhånden har mange fået en brochure, men flere folk kommer til, og medarbejderne hiver nye stakke frem.
Erik Hviid Larsen, som er præst i Betlehemskirken, ser smilende på, hvad der sker på scenen.
– Det er en god oplevelse at komme uden for egne kirkemure, siger han. Fest i Fælledparken, som arrangementet hedder, er både tværkirkeligt og udadrettet.
– Medierne siger, at Gud er død, men vi vil gerne sige, at Gud lever. Det er ikke en friluftsgudstjeneste, men det er kirke på display. Det er en tilgængelig kirke uden mure og en enkel måde at drage mennesker sammen på, siger Erik Hviid Larsen.
Præsten fra Betlehemskirken er ikke den eneste, som er begejstret for arrangementet.
Christian Alsted fra Jeru-salemskirken har også ordet præst på sit skilt.
– Det er godt, at vi kan gøre ting sammen. Vi præster har et varmt og afslappet forhold til hinanden. Samtidig er det vigtigste kontakten med de kirkefremmede, siger han.
Det er ikke altid lige til at se, hvem der er kirkefrem-mede, og hvem der er kirkevante, men det er tydeligt, at nogle bare tilfældigvis er stoppet op med deres cykler og ser hen mod scenen eller kigger rundt på de forsamlede.
Ud over at stå foran scenen, kan man også få popcorn, pølser og brød og en tur i den farvestrålende hoppeborg, som står lidt derfra. Der er både børn, unge, voksne og gamle over hele området.
– Det er helt fint at være med her, siger Grethe på 70. Hun har været med til ugens møder med Charles Ndifon i KKKC (Københavns Kristne Kulturcenter).
Denne lørdags møde i Fæl-ledparken markerer også afslutningen på en række formiddags- og aftenmøder med Charles Ndifon. Ifølge Lars Due-Christensen, som er præst i Pinsekirken i København, har der været omkring 1000 personer pr. dag, og cirka 500 i alt har ønsket at blive kontaktet bagefter.
Der var også stor tilfredshed efter arrangementet blandt de deltagende kirker.
– Det er en positiv oplevelse at gøre noget udadrettet sammen, og det kunne være starten på noget mere. Flere af præsterne har givet udtryk for, at man burde gøre sådan noget hvert år, siger Lars Due-Christensen.
Da antallet af tilskuere var på sit højeste under mødet med Charles Ndifon, var der ifølge Lars Due-Christensen 1500 mennesker. Ud af dem ønskede 300 efterfølgende at blive kontaktet.
De deltagende kirker var Bethlehemskirken (folkekirke), Kristuskirken (baptistkirke), Jerusalemskirken (metodistkirke), Citykirken i Tåstrup (baptistkirke), Evangeliekirken, Worsaaesvej (pinsekirke), Pinsekirken i Lyngby, Amagerbro Frikirke (apostolsk kirke), International Christian Center, Københavns Kristne Kulturcenter (pinsekirke) og Københavns Frikirke (apostolsk kirke).
– Den eneste negative tilbagemelding, jeg har fået, er fra to ældre damer, som havde stillet sig lige ved siden af højtalerne og mente, at lyden var for høj, siger præsten fra Københavns Pinsekirke.
