Helbredelsen banede vejen for troen på Gud

Et lærerpar fra Lolland-Falster – Lene og Jens Jønsson – oplevede det usædvanlige, at deres hund blev helbredt for kræft, og det åbnede deres øjne for Guds eksistens…

I oplevede for nogle år siden en guddommelig helbredelse. Kan I fortælle kort, hvad der skete og hvorfor I tog til helbredelsesmøde med Hans Berntsen?
– For 9 år siden besøgte Hans Berntsen Thirsted kirke på Lolland . Kirken var stuvende fuld, da vi ankom efter en meget stresset dag. Vi var gentagne gange blevet opfordret til at tage til disse møder af et familiemedlem, der på det tidspunkt var den eneste, der var kristen i familien. Ved mødet blev vi mødt med en fred og indre ro, men gav ikke Gud æren for det.
– Vores søn på den gang 8 år, var heldigvis mere frimodig end os, og gik til forbøn først for vores kræftsyge hund og senere for sin lillesøster der var syg af lungebetændelse og havde været det meget længe.
– Lillesøster blev rask, men det var hun jo nok blevet alligevel, var vores holdning. Hun var også i behandling hos en der praktiserede fjernhealing. Men hunden, der af dyrlægen havde fået mellem en måned og et år at leve i, levede videre i bedste velgående, og tre år efter måtte vi sande, at her var sket et mirakel!

Var I troende inden helbredelsen?
– Inden møderne med Hans Berntsen var vi ikke troende. Vi havde et godt liv, hus, bil, børn, havde råd til ferier osv. og følte egentlig ikke, at vi havde brug for nogen gud, og da slet ikke brug for at gå i kirke.
– Efter de tre år spillede Jens‘ far til møderne, som Hans Berntsen holdt i Nykøbing Falster, og af den grund tog vi til endnu et møde. Her oplevede vi under Hans’ tale at blive mindet om, at vi skulle lytte efter, det havde stor betydning for os! I afslutningen af mødet sagde vi uafhængigt af hinanden ja til Jesus! Vi husker tydeligt hvordan den indre vished sagde ja, men meget andet i os sagde: ”Hvorfor i alverden skulle du det?” da vi skulle række hånden i vejret. Vi var jo kun kommet til mødet, fordi Jens’ far spillede!
– Kort tid efter beslutningen om ja til Jesus fik Lene meget dårlig ryg, og lå i sengen en uge med mange stærke smerter. Et tilbagevendende problem, hvor flere smertefulde kiropraktor- og fysioterapeut behandlinger har lindret smerterne men ikke fjernet årsagen.
– Hans Berntsen kom igen til Nykøbing, og med Lene liggende i bilen, kørte vi af sted til mødet. Ved forbønnen blev hendes ben lige lange, da skævheden i ryggen forsvandt. At se benet ”vokse” ud og samtidig mærke den forandring der skete i ryggen – det kan ikke beskrives! Efter et kvarter var alle smerter væk, og Lene havde fuld bevægelsesfrihed i ryggen. Der var kun en ting at gøre: At give Gud æren!

Hvad betød helbredelsen for jer i jeres tro på Gud?
– Helbredelserne vendte op og ned på vores liv. Vi oplevede en hunger efter mere af Gud i vores hjerter, og vi opsøgte kristne møder mange steder, ligesom daglig bøn og bibellæsning blev en naturlig og uundværlig del af vores hverdag.
– I dag er vi medlem af Pinsekirken i Kulturcenteret i Kbh., samler mennesker i vores hjem en gang om ugen til ”Jesus aften”, følger op på Hans Berntsen‘s møder i Nykøbing Falster og Vordingborg med aftener under titlen ”Ja til Jesus og hvad så?” Al æren er hans!
– Helbredelserne har betydet meget for vores forhold til Gud og vores tro. Vi fik hvad vi søgte – synlige beviser for at Gud findes! Vi er dybt taknemlige over Guds nåde og tålmodighed!

I teksten her, er der ti spedalske, der bliver helbredt. Hvorfor tror I kun, det er den ene, der vender tilbage og siger Jesus tak?
– Teksten her er så sigende, også når vi ser på os selv. Vi modtog helbredelse til vores hund, og hvad så? Vi tænkte ikke nærmere over det, nød det, men tænkte ikke over at det var en guddommelig helbredelse. Vi var ikke ”modne” til at tro og erkende det. Vi modtog det bare – men det næste der så sker er, at vi efter en årrække føler os tiltrukket og bliver nysgerrige. Vi søger og finder Jesus.
– Johannes Åbenbaring 3, 20 siger det så smukt:
”Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig.”
– Da vi modtog helbredelsen, skete der noget i vore hjerter, der langsomt fik vore indre ører og øjne til at åbne, og tre år efter kunne vi høre Jesus banken – hans kalden.
– De ni spedalske modtog helbredelsen og var sikkert lykkelige for det, selv om de ikke helt forstod, hvad der skete, men de kunne ikke høre med de indre øre, ikke se med de indre øjne, og følte sig derfor ikke tilskyndet til at sige tak og give Gud æren.
– Kun den ene spedalske modtog sin helbredelse og viste sin taknemlighed, følte sig tilskyndet til at sige tak for miraklet, hans indre øre og øjne var åbne, for det der var sket, han var parat til at modtage ikke ”blot” en helbredelse, men det evige liv, og vendte derfor tilbage i dyb taknemlighed.

Luk. 17; 11-19

v11 Under sin vandring mod Jerusalem fulgte han grænsen mellem Samaria og Galilæa. v12 Da han var på vej ind i en landsby, mødte han ti spedalske; de blev stående langt fra ham v13 og råbte: »Jesus, Mester, forbarm dig over os!« v14 Da han så dem, sagde han: »Gå hen og bliv undersøgt af præsterne!« Og mens de var på vej derhen, blev de rene.
v15 Men én af dem vendte tilbage, da han så, at han var blevet helbredt. Han priste Gud med høj røst v16 og kastede sig på sit ansigt for Jesu fødder og takkede ham; og det var en samaritaner. v17 Jesus spurgte: »Var der ikke ti, der blev rene? Hvor er de ni? v18 Er det kun denne fremmede, der er vendt tilbage for at give Gud æren?« v19 Og han sagde til ham: »Stå op og gå herfra! Din tro har frelst dig.«