Honningkagebyen
Vores lille by Christiansfeld var helt benovet over at få besøg af Dronning Silvia i lørdags. Borgmesteren og byens spidser var trukket i det pæneste tøj og kvinderne majet ud.
Men da Silvia kom, var det i flade sko og bukser og ikke i limousine, men i en fælles bus. Alligevel overstrålede hun alle.
Kong Carl Gustav var til internationalt spejdermøde i Kolding, og mens Kungan mødtes med sin elite-trop, der bl.a. bestod af Uffe Ellemann og LEGOs direktør Kjeld Kirk Kristiansen, mødtes Silvia altså med – os!
Om det så var af personlig interesse, fordi hun selv er troende, eller det skyldtes turistforeningen, det véd vi ikke. Men Christiansfeld er jo den eneste kristne by i Danmark. Den blev opført i løbet af kun 20 år fra 1773 af varmhjertede kristne, som var fornyet og fyldt af Helligånden, så de nu ville bruge deres liv på at tjene Gud og hjælpe andre både åndeligt og timeligt. Det førte til en masse godt.
Men efterhånden stivnede det jo, og vækkelsen er i dag på museum… Men der er fortsat en lille menighed i den store kirkesal. Engang havde de 4 store kirkesale. Folk gik til andagt og sang hver morgen og aften. For nutidige danskere lyder det som en plage, men dengang åndede der af liv i ovensalene.
Nu er Udfordringen havnet i den dejlige by. Lidt tilfældigt, måske, men også missionsselskaberne er samlet her. Og en profeti siger, at der igen skal komme liv i de tørre ben.
Avisen havde først kontorer i et hus over for honningkagebageren, hvilket førte til en del overvægt. Men så skænkede Real Dania en håndfuld millioner til byfornyelse, og vi byttede plads med Turistkontoret og flyttede ind i Søstrehuset, skråt overfor den mægtige kirke – hvor Silvia skulle stå af bussen.
Vor annoncechef Sune så naturligvis straks en chance for reklame, hvis vi hængte vort 9 meter-lange gule selvlysende banner: www.udfordringen.dk ud af vinduet. Men vi var ikke sikre på, at det ville falde ind i den fredede bygningsstil…
Så vi opførte os som sædvanligt ydmygt selvudslettende. Til gengæld var Silvia på et tidspunkt så tæt på kontoret, at jeg overvejede, om Linda var færdig med at støvsuge. Sammen med sin hofdame, bodyguard og de prominente gik Silvia nemlig ind i Søstrehuset, og hvis nu ellers maleren havde fået vort skilt færdigt til tiden, så var hun sikkert fortsat op ad trappen for at se hele kirkens ugeavis – og redaktøren…
Nå, pyt. Vi lokale paparazier tog i stribevis af billeder. Fordi byen er så lille, kunne vi alle komme så tæt på, vi ville. Landbetjent Påske kender jo os alle og havde alt under kontrol.
Naturligvis skulle den svenske dronning også have overrakt nogle af vore tørre honningkager. De er fra 1783, opskriften altså, og selv spiser vi dem nødigt. Dog har en ny bager fornyet opskriften, så de nu ligefrem er appetitlige.
Måske skulle vi gøre det samme i den gamle menighed? Skal man være tro mod traditionen, så må det vel ikke kun være over for ritualerne, kniplingerne og sangene fra dengang, men også over for den åndelige fornyelse, som satte det hele i gang…?
