Scott Kippayne: It goes like this
Karakter: 11Scott Krippayne har jeg for mig selv udnævnt til en af de store nulevende kristne sangskri-vere – og på It goes like this beviser han endnu en gang, at det er hans gave eller talent, om man vil.
Dette album handler kort og godt om Gud: om at vi må være ydmyge overfor Ham, og om at hvis vi holder os til ham, så har han store planer med os.
I sangene taler Scott Krippayne med store bogstaver til os, lytterne – om hvad Jesus har gjort for os. Men mange af sangene er også lovsange til Gud: om overgivelse og kærlighed – og de overraskelser, som Gud ind imellem har til os.
En sang må dog fremhæves: You are still God. Sangen handler om hans tvivl, som fulgte i kølvandet på hans søns sygdom. Det er Jobs Bog udsat for Scott Krippayne: Ive prayed but still dont know the answers / At least none Im able to see / Ive tried to rest in not knowing / But not knowing is a hard place to be / But as I return to Your pages / The words breathe new life into my soul / I see you at work through the ages / And know that You are still in control. Scott Krippayne konkluderer, at Gud igen og igen beviser, at Han ikke glemmer os og er der i rette tid.
Albummet svinger fra at være glade pop-sange over til ballader – med klaveret som det gennemgående instrument, tydeligvis Scott Krippaynes foretrukne. Jeg stiftede første gang bekendtskab med Scott Krippayne på Å-festival for et par år siden – og siden dengang har Scott Krippaynes sange om og til Gud haft en særlig plads i min samling.
It goes like this er en god lejlighed til at lære sangeren og sangskriveren Scott Krippayne at kende. Selvom man ikke er meget til pop, så vil sangene ramme en. Sådan går det…