Sigvard Wallenberg er død

Grundlæggeren af Skandinavisk Børnemission, Sigvard Wallenberg, døde fredag den 29. august, 74 år gammel.De første fem år boede han i USA og resten af livet i Malmö i Sverige. For tyve år siden begyndte missionsarbejdet på Filippinerne og for 11 år siden i Ukraine.
Som ung var han sælger og restauratør, men ved mødet med Lennart Hyland på en togrejse ændredes hans livsbane, så han blev en kendt entertainer og sanger, der bl.a.- spillede sammen med Louis Armstrong.
– En livsomvæltning skete da han hørte evangeliet på evangelisationsskibet ”Elida” og blev frelst, fortæller Mogens Larsen, formand for Skandinavisk Børnemission.
Sigvard Wallenbergs store hjerte for de fattige og svage tog form i det missionsarbejde, der i dag beskæftiger mere en 100 ansatte. At hjælpe til ”ånd sjæl og legeme” er stadig kursen for det store missions- og hjælpearbejde.
Han efterlader sig hustruen Mai Gun og fire sønner.
– Hans sang, livsglæde og initiativ vil vi savne, slutter Mogens Larsen