Velskrevet erindringsbog

– af 80-årig diakon og malerGunner Christensens erin-dringsbog Metusalem – og mig kunne med lige så stor ret have heddet Mig – og Metusalem, for Metusalems rolle i bogen er stort set reduceret til den funktion at sætte forfatterens liv i relief – som det fremgår af indledningen: „Ingen har overgået Metusalem med hensyn til antal leveår. Ingen har overgået mig med hensyn til leveår i en verden af vækst, udvikling og forandring.“
Det er sandt, at verden har udviklet sig stærkt i det 20. århundrede, og det giver Gunner Christensen også indtryk af gennem sin velskrevne erindringsbog, hvori han fortæller åbent om opvækst i indremissionsk hjem, om sorger og glæder og ulykkelig kærlighed. Hans omvendelse er gengivet med intensitet og har tydeligvis evighedsværdi for ham. Videre beretter han levende om sin uddannelse til diakon og om sit arbejde i sømandsmis-sionen og som alderdoms-hjembestyrer – arbejde der har ført ham vidt omkring i Danmark. Endelig fortæller han også om sin billedkunst, og her skriver han bl.a. (og ikke uden stolthed), at han fik to af sine malerier med på forårsudstillingen på Charlotten-borg i 1972, som blev åbnet af Dronning Margrethe, „hendes første officielle handling som dronning“.

Gunner Christensen:
Metusalem – og mig
199 sider • 198 kr.
Queenswood