Dansk præst til messiansk jødisk menighed i Israel

Pastor Jan Mortensen, som er den danske præst i Jerusalem, skal fra sommeren 2004 være præst i en messiansk menighed i Jaffo, syd for Tel Aviv.
Jan Mortensen er udsendt af Den Danske Israelsmission og vil stadig være ansat her, selvom han er blevet kaldet til menigheden i Jaffo af Norsk Israelsmission og kirkens bestyrelse. Jan skal have et par danske gudstjenester om måneden og vil derfor stadig være den danske præst i Israel.
Den Danske Israelsmission er glad for, at en dansker er blevet præst i en messiansk jødisk menighed og ser det som en spændende mulighed for nye udsendinge til Jerusalem.