Sax godt igen


Der er gang i salme-cd-produktionen. Endnu en af slagsen er kommet på markedet, denne gang med Trio Haack, der består af tre dygtige musikere: Jens Haach på saxofon (og det sjældent hørte flygelhorn), Dan Rasmussen på bas og Bo Nielsen på klaver og synthesizer.
Det er altså en rent instrumental indspilning af arrangementer af kendte og mindre kendte 14 salmer og sange og endnu engang med saxofonen som et hovedinstrument.
Her er bl.a. Amazing Grace med i et fint, let jazz’et arrangement. Smuk er den umiddelbart efterfølgende indspilning af Almagts Gud velsignet vær, cd’ens sjette skæring. Fremhæve vil jeg også det stemningsfulde syvende nummer: Den lille anemone, der fortsætter direkte over i Underlige aftenlufte.
Se nu stiger Solen er som helhed en cd, der er dejlig at lytte til og synge med på. En cd, der „lokker“ ordet til musikken – eller som der står i pressemeddelelsen: lader „musikken få ordet“.

Trio Haack:
Se nu stiger Solen